breaking news

AS: Sådan stiller Real Madrid op i aften

29. august 2015 | af Louay Awada
AS: Sådan stiller Real Madrid op i aften
Generel info
0

I aften møder Real Madrid endnu en oprykker, denne gang  gæster andaluserne fra Real Betis det mægtige Santiago Bernabéu. Kampen fløjtes i gang klokken 22.30 af dommer Alejandro José Hernández Hernández. 

Skærmbillede 2015-08-29 kl. 10.24.41

Artiklen fortsætter under annoncen

Skal man tro AS, så trækker Jesé sorteper og må overgive sin startplads til James i aften. Ellers er der genvalg til alle de offensive spillere, hvilket ifølge AS betyder, at Isco kommer ud på venstre kant, Bale på den offensive midtbane, James på højre kant og Ronaldo som frontangriber. Benzema er kommet over sin skade og er med i truppen til aftenens kamp, men må tage plads på bænken fra start, som følge af, at han ikke er i kampform.

Som det frem fremgår på billedet, så er der kun tvivl om højrebacken og hvem der skal danne makkerpar med Sergio Ramos.

Real Madrid møder et Real Betis-hold, der i sidste sæson blev mestre i Segunda División med 84 point efter 42 kampe. Det blev til 25 sejre, 9 uafgjorte og 8 nederlag med en samlet målscorer på 73-40 for oprykkerne. I aften bliver det til et gensyn med den tidligere Real Madrid-keeper, Antonio Adán, som vogter målet for andaluserne.

Kampen bliver desværre ikke sendt på dansk tv i aften, idet ingen danske tv-stationer endnu har købt rettighederne til La Liga.

Del nyheden med dine venner:

Comments are closed.