breaking news

BBC har fået en svag start på La Liga 2016/17

29. oktober 2016 | af René Bresson
BBC har fået en svag start på La Liga 2016/17
Indsigt
0

Real Madrids offensive trio bestående af Cristiano Ronaldo, Karim Benzema og Gareth Bale har fået en skidt start på sæsonen: De har kun scoret 37 % af alle Real Madrids ligamål.

BBC, Benzema, Bale og Cristiano, er i gang med den dårligste start i La Liga, siden de forenedes i 2013 med ankomsten af Gareth Bale til den spanske hovedstad. Zidanes tropper har i de første ni ligakampe scoret 24 mål, og trioen har blot scoret 37 % af disse mål – ni mål i alt. Dette er en væsentligt ringere andel, end hvad tilfældet har været de forgangne sæsoner.

I sæsonen 2013/14 begyndte man allerede at ane trioens potentiale. Waliseren sluttede sig sent til truppen og spillede 121 minutter i de første ni kampe (14 % i alt), men BBC stod alligevel for hele 57 % af holdets mål (11 mål ud af 19).

I den følgende sæson scorede trioen 24 mål i ni ligakampe, 72 % af holdets mål. Cristiano stod for 16 mål, mens Bale og Benzema hver blev noteret for fire mål i de første ni kampe.

I 2015/16 lavede de tilsammen 15 kasser, et godt stykke fra de 24 mål, de lavede sæsonen forinden, men ikke desto mindre var det 71 % af Real Madrids totale antal mål (21).

Artiklen fortsætter under annoncen

Denne sæson har BBC kun stået for 37 % af klubbens mål i La Liga. Benzema har scoret fire, Bale tre og Cristiano blot to. Og de færre mål kan ikke retfærdiggøres med, at de har spillet færre minutter: i alt har trioen spillet 1.567 minutter, hvor gennemsnittet de sidste tre sæsoner har været 1.676 (1.585 i den første, 1.859 i den anden og 1.586 i sidste sæson).

Andre spillere træder til
Resten af truppen har imidlertid udnyttet dette. Hele 14 spillere har scoret i den hjemlige turnering i denne sæson. Ser man på alle turneringer har BBC scoret 12 ud af holdets 43 mål, svarende til 28 %. Derudover er holdets topscorer på nuværende tidspunkt Asensio og Morata, der begge har nettet seks gange.

For at gøre ondt værre har BBC kun scoret én gang mere end de elleve mål, forsvarsspillerne har scoret: Ramos har nettet tre gange, Varane og Marcelo to gange og Pepe, Danilo, Carvajal og Nacho har alle scoret en enkelt pind. På tværs af alle turneringer har 18 spillere scoret, kun Casemiro, Coentrao og Kovacic mangler at komme på måltavlen.

Del nyheden med dine venner:

Comments are closed.