breaking news

Cristiano Ronaldo efter kontraktforlængelse til 2021: Ikke min sidste kontrakt

7. november 2016 | af René Bresson
Cristiano Ronaldo efter kontraktforlængelse til 2021: Ikke min sidste kontrakt
Pressen
0

Cristiano Ronaldo satte i dag sin underskrift på en ny kontrakt med Real Madrid, der binder ham til klubben frem til 2021. Læs her, hvad portugiseren sagde til dagens event på Santiago Bernabéu.

– Jeg vil gerne takke præsidenten, Real Madrid, byen Madrid, mine holdkammerater og alle, der har hjulpet mig med at nå dette øjeblik. Det er en speciel og meget vigtig dag for mig. Som jeg har sagt tidligere, er det min hjerteklub. Det er et unikt øjeblik i mit liv at forlænge med fem år mere. Det er ikke min sidste kontrakt, det er helt sikkert. Jeg vil gerne spille, indtil jeg er 41 år gammel. De næste fem år vil jeg fortsætte med at gøre, hvad jeg har gjort indtil nu, udtalte Cristiano indledningsvis, da han overtog talerstolen fra Florentino Pérez, der forinden havde rost ham til skyerne og sammenlignet ham med legender som Alfredo di Stéfano og Gento.

Cristiano svarede derefter på spørgsmål fra pressen. Her er, hvad han blandt andet sagde:

Artiklen fortsætter under annoncen

Om hans nuværende målform: “Det er en speciel dag, og jeg kan se, at min mors øjne stråler… Det er ikke så vigtigt at score, som I tror. Jeg indrømmer, at jeg kan virke bekymret, men det er jeg ikke. Når man er vant til at score ofte, og man så ikke gør det, så er det klart, at man virker lidt nede. Det er en del af livet. Det er det bedste øjeblik i mit liv lige nu. Jeg er lykkelig over sidste sæson; Champions League, EM, kontraktforlængelsen… Hvad kan jeg sige. Det er et drømmeår. Det er en så speciel periode, at det ikke gør noget, at jeg ikke scorer mål lige nu. Jeg ved, at om to-tre uger eller en måned, så præsterer Cristiano igen.”

Om udfordringen at nå 500 mål: “Jeg troede aldrig, at jeg ville slå Raúls rekord. 500 mål er muligt, men jeg er ikke besat af det. Det vigtige er titlerne.”

Om det minde, der er tilbage af Cristiano om 30 år: “Jeg ved ikke, om jeg er her til den tid. Nutiden er det vigtigste. Uanset om jeg vil det eller ej, vil jeg altid være forbundet til klubben på grund af det, som klubben og folk i Madrid giver mig. Jeg ved ikke, hvad jeg laver om 30 år, men jeg vil altid blive identificeret og være forbundet til klubben, som er verdens bedste. Forhåbentligt er jeg her stadig.”

Del nyheden med dine venner:

Comments are closed.