breaking news

Cristiano Ronaldo: Raúl har lykønsket mig over sms

1. oktober 2015 | af René Bresson
Cristiano Ronaldo: Raúl har lykønsket mig over sms
Pressen
0

Cristiano Ronaldo snakkede i aftes foran pressen, efter han med sine to mål imod Malmö i 0-2-sejren i anden spillerunde af Champions League-gruppespillet nåede op på siden af Raúl González Blancos 323 scoringer for Real Madrid.

Om de 323 mål: Jeg er meget glad og tilfreds. Det er ikke noget, jeg planlagde, da jeg skiftede til Real Madrid. Jeg lyver ikke, hvis jeg siger til dig, at jeg gerne ville slå rekorden. Raúl har sendt mig en sms, hvor han skrev, at han håber, at jeg scorer endnu flere. Jeg ved, at det kommer fra hjertet.

Om sin stilhed foran pressen: Vi er glade. Det var min beslutning ikke at snakke i den periode. Ingen tvinger mig til at gøre det, heller ikke Real Madrid. De har aldrig presset mig til at gøre det. Jeg snakker, når jeg skal. Når man ikke snakker, skyldes det, at der er noget galt.

Om Piqués polemiske udtalelser*: Ved I, hvorfor jeg ikke snakker mere, end jeg gør? Fordi spørgsmålene ikke er gode. Derfor snakker jeg ikke. Hvad har det at gøre med kampen? Sæt pris på, at jeg snakker i dag, og lad være med at snakke om ting, der skete for fem måneder siden. Måske er det grunden til, jeg ikke snakker oftere. I vil gerne have, at jeg roder mig ud i noget med Piqué.

Det er ikke altid de samme, der skal snakke. Præsidenten og ledelsen har aldrig spurgt mig om, hvorfor jeg ikke udtaler mig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fremtiden og forholdet til Benítez: Jeg har det godt i Real Madrid. Jeg vil gerne vinde ting her, jeg føler mig godt tilpas. Men som jeg har sagt en million gange, kan man ikke spå om fremtiden. I øjeblikket har jeg det godt her. Jeg er en professionel person. Jeg forsøger altid at give mig fuldt ud. Jeg har det godt i Real Madrid. Jeg har altid et godt forhold til trænerne, ledelsen, med alle.

Ingen ved, hvad der sker næste år. Det ved man aldrig. Jeg vil vinde ting her, fordi jeg mener, at klubben har potentialet til at vinde ting, men i fremtiden ved jeg ikke, hvad der sker.

Om søndagens derby på Vicente Calderón: Derbyet er en svær kamp. Det er altid svært at spille der. Atlético er et fantastisk hold, men vi er forberedte. Det overrasker mig, at de tabte i dag (1-2 hjemme imod Benfica, red.).

*I forbindelse med fejringen af holdets titler på Camp Nou i juni måned udtalte Piqué følgende: ”Tak til den tekniske stab, fysioterapeuterne, lægerne, fansene… og tak til Kevin Roldán, det begyndte alt med dig”. Kevin Roldán er en colombiansk sanger, som optrådte ved Cristiano Ronaldos fødselsdagsfest tilbage i februar – samme aften, som Real Madrid havde tabt med 4-0 til Atlético Madrid. Sangeren blev beskyldt for at have medvirket til al den polemik, der var omkring fødselsdagen oven på det store nederlag til lokalrivalerne, fordi han uploadede et selfie med Cristiano Ronaldo på de sociale medier fra festen.

Del nyheden med dine venner:

Læs også:

Paris Saint-Germain vil gøre Cristiano Ronaldo til verdens dyreste - og bedst betalte
Cristiano Ronaldo blev hyldet på Santiago Bernabéu
Gunnarsson afviser arrogant kommentar fra Cristiano Ronaldo

Comments are closed.