breaking news

Cristiano Ronaldos frisparksstatistik i Real Madrid

15. september 2015 | af René Bresson
Cristiano Ronaldos frisparksstatistik i Real Madrid
Indsigt
0

Cristiano Ronaldo betragtes som en af verdens dygtigste frisparksskytter. Men hvor mange mål har portugiseren egentlig scoret på frispark, siden han kom til Real Madrid? ElMadrid.dk bringer dig svaret her.

Cristiano Ronaldos frisparksdrøn er en af superstjernens mest kendte varemærker. Men sidste sæson var en dårlig en af slagsen for Cristiano, hvad angår mål på frispark. Han sparkede 52 frispark og formåede kun at score på to, altså et mål per 26. frispark.

Siden han skiftede til Real Madrid i 2009, har han ifølge AS scoret på 25 frispark ud af 347 forsøg, hvilket svarer til 7,2 %. Et mål per 14. frispark, han sparker. Hans bedste sæson i det aspekt var i hans første sæson, sæsonen 2009/10, hvor han sparkede 45 frispark og scorede på seks af dem. En træfsikkerhed på 13,3 %.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter han havde scoret på frispark imod Bayern München på Allianz Arena den 29. april 2014, skulle man helt frem til den 11. april 2015 for at finde portugiserens næste frisparksmål. Det blev sat ind imod Eibar i ligaen på Santiago Bernabéu. Cristiano åbnede målscoren med sin frisparksscoring til 1-0, og Real Madrid endte med at vinde kampen 3-0. I den indeværende sæson har Cristiano kun sparket fire frispark, og han har endnu ikke haft held i sprøjten.

Bør Cristiano overlade frisparkene til Gareth Bale eller James Rodríguez?

Real Madrid har også andre frisparksspecialister på holdkortet, som i ny og næ får lov til at prøve lykken: Gareth Bale og James Rodríguez. Bale har siden sin ankomst sparket 31 styks og scoret fire mål, en træfsikkerhed på 13 %, svarende til et mål per ottende direkte frisparksforsøg. James Rodríguez har sparket fem frispark og scoret to mål. En imponerende træfsikkerhed på 40 %. Måske skulle Cristiano overlade en større andel af frisparkene til sin colombianske holdkammerat…

I aften får Cristiano formentlig muligheden igen for at score sit første frisparksmål i denne sæson, når Shakthar Donetsk gæster den spanske hovedstad i første runde af denne sæsons Champions League-udgave.

Del nyheden med dine venner:

Læs også:

Cristiano Ronaldo klar til Hollywood-debut
Gode nyheder til Benítez inden el derbi
Cristiano Ronaldo, kongen af EM-rekorder

Comments are closed.