breaking news

De Gea-fadæsen: Derfor gik handlen i vasken

1. september 2015 | af René Bresson
De Gea-fadæsen: Derfor gik handlen i vasken
Transfermarkedet
0

David de Gea ender alligevel ikke med at skifte til Real Madrid, og samtidig bliver Keylor Navas i klubben. Det spanske fodboldforbund modtog ganske enkelt ikke nødvendige papirer i tide. ElMadrid.dk bringer her AS’ beretning om, hvad der gik galt.

Klokken 23.30 var aftalen på plads mellem Real Madrid og Manchester United. David de Gea skulle skifte til Madrid for 30 mio. euro, mens Keylor Navas skulle til Manchester for 15 mio. euro. Keylor skulle dog have foretaget nogle ændringer i sin kontrakt, og det gjorde, at forsendelsen af kontrakterne blev forsinket. Derfor endte dokumenterne ikke med at nå det spanske fodboldforbund rettidigt. Kilder fra fodboldforbundet bekræfter over for AS, at dokumenterne først nåede frem klokken 00:28.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klubberne begyndte at forhandle om morgenen, men det var først, da United havde sikret sig en aftale med Monacos angriber Martial, for en sum af 80 mio. euro, at forhandlingerne begyndte at tage fart. Aftalen krævede, at Keylor Navas også indvilligede i at skifte til Manchester. Costaricaneren ville oprindeligt ikke skifte til United, men Van Gaal lovede ham en fast startplads og en fordobling af hans lån, således at han ville modtage fire mio. euro årligt. Det gjorde, at han accepterede.

Bureaukratiet gjorde imidlertid, at handlerne ikke blev lukket i tide. Det samme skete sidste sommer, hvor Fabio Coentraos skifte til United var på plads, men hvor papirarbejdet heller ikke nåede at blive sendt i tide.

Real Madrid havde allerede forberedt De Geas præsentation på Santiago Bernabéu i dag klokken tolv, men medmindre det mod alle odds lykkes Real Madrid at overbevise FIFA om, at dokumenterne blev sendt i tide, så bliver den spanske landsholdskeeper ikke præsenteret i Madrid før næste sommer.

Del nyheden med dine venner:

Læs også:

Keylor Navas er nøglen til De Gea-aftale
Afslører Sergio Ramos De Gea-handel på Twitter?
De Gea til Real Madrid, Navas til Manchester United

Comments are closed.