breaking news

Giménez om et muligt skifte til Real Madrid

14. juni 2016 | af Mirwais Raghestani
Giménez om et muligt skifte til Real Madrid
Generel info
0

Efter flere dages spekulationer om et Real Madrid-skifte udtaler Atlético Madrid-forsvarsspilleren José Giménez sig nu selv om emnet. Læs her, hvad Atlético-profilen havde at sige.

21-årige José Giménez blev efter nattens Copa América-kamp mod Jamaica spurgt ind til interessen fra Real Madrid. Her afviste den 21-årige uruguayanske forsvarsspiller, at et skifte til Real Madrid skulle være på tale.

– Jeg har ingen kendskab til det. Jeg er rolig og tænker kun på min ferie. Desuden har jeg en kontrakt med Atlético, slog han fast over for MARCA.

Artiklen fortsætter under annoncen

Giménez har en frikøbsklausul på 65 millioner euro, men intet tyder på, at Atlético Madrid er villige til at lade ham gå til lokalrivalerne. Giménez selv har heller ikke vist nogen interesse i at forlade Atlético Madrid.

José Giménez og Uruguay måtte nøjes med en tredjeplads i deres gruppe, og er derfor ude af dette års Copa América.

Rygtet er dog ikke det første om et muligt sommerindkøb for Real Madrid. Læs f.eks., hvad MARCA mener at vide om et Pogba-køb.

Del nyheden med dine venner:

Læs også:

Real Madrid lukker aftale med Pierre-Emerick Aubameyang
Real Madrid har fundet den perfekte backup til Marcelo

Comments are closed.