breaking news

Gode nyheder til Modric, dårlige nyheder til Marcelo

23. januar 2017 | af René Bresson
Gode nyheder til Modric, dårlige nyheder til Marcelo
Generel info
0

Luka Modric og Marcelo blev i dag undersøgt af Real Madrids læbestab for de skader, de pådrog sig i weekendens 2-1-sejr over Málaga. Der var godt nyt til førstnævnte og skidt nyt til brasilianeren.

Marca berettede i går om, at Modric og Marcelo begge måtte sidde ude i tre-fire uger som følge af de skader, de pådrog sig i weekenden. Heldigvis viser det sig, at kroaten slipper billigere, end den spanske avis først antog.

Artiklen fortsætter under annoncen

Modric forventes nemlig kun at være ude i cirka ti dage, hvis hans genoptræning går som forventet. Det vigtigste er dog, at stjernespilleren er klar til næste måneds Champions League-brag imod italienske Napoli, som gæster Santiago Bernabéu onsdag den 15. februar.

I Marcelos tilfælde bekræftede dagens undersøgelse desværre, hvad man havde frygtet mest, hvilket betyder, at brasilianeren må sidde ude i en måneds tid. Han står til at misse kampene imod Celta Vigo (Copa del Rey og La Liga), Real Sociedad, Osasuna, Espanyol, Valencia og Villarreal (alle La Liga-kampe) og Napoli (Champions League) samt de to opgør i en hypotetisk Copa del Rey-semifinale, såfremt madrilenerne formår at lave et comeback på onsdag i Vigo.

Zidane måtte i forvejen se bort fra Dani Carvajal, Pepe og Gareth Bale.

Del nyheden med dine venner:

Comments are closed.