Fredag den 26. marts 2010 satte jeg, sammen med tre venner, kursen mod fodboldverdenens midtpunkt, Madrid. Påskeferien skulle nemlig udnyttes til en hel uge i den spanske hovedstad. Til vores held skulle kampen mellem Real Madrid og lokalrivalerne fra Atlético Madrid stå om søndagen, og den skulle vi selvfølgelig ikke misse! Derfor bestilte jeg billetter på ServiCaixa.com lige så snart, at det var muligt. I kraft af mit Carnet Madridista-medlemskab fik jeg mulighed for at reservere billetter én dag før alle andre, der ikke kunne prale af at være en officiel del af Real Madrid-familien, og dette var vist også nødvendigt, idet billetterne var revet væk med det samme. Dagen før kampen, om lørdagen, tog jeg hen på Santiago Bernabéu og fandt en laCaixa-automat, hvorefter jeg satte det Visa-kort, som jeg havde købt billetterne med, i automaten og kort efter kunne jeg se fire billetter blive printet ud. Hurtigt, nemt og simpelt!
Kampdag! Mine venner og jeg boede 200 meter væk fra Santiago Bernabéu, og derfor smuttede vi lige forbi stadion om formiddagen for at fornemme stemningen. Folk var allerede begyndt at sætte boder op, hvor man kunne købe diverse Real Madrid-merchandise, og der var en lang kø foran indgangen til at opleve Tour Bernabéu – en rundvisning på stadion. En spansk Tv-kanal, Telecinco, havde et par journalister ude på stadion for at interviewe nogle fans, og mig og min anden spansktalende ven blev faktisk interviewet og kom i fjernsyn.
Et par timer før kampen tog vi ud på stadion for at mærke den utrolige stemning omkring Bernabéu. En smuk, kvindelig journalist fra Real Madrid TV fik øje på mig og min ven, der var klædt i henholdsvis en Real Madrid-trøje og en Atlético Madrid-trøje, og hun var ikke sen til at spørge, om vi ville interviewes til Real Madrids officielle Tv-kanal. Hvordan kunne vi sige nej? Min ven kunne ikke spansk, men jeg fik fremtvunget et par ord på spansk til kameraet foran de mange, mange mennesker, der betragtede begivenheden. I fjernsyn to gange på én dag – ikke dårligt. Nu tog vi ind på stadion og fandt vores pladser. Stemningen var strålende.
Kampen blev indledt skidt for Real Madrids vedkommende. Real Madrid havde mange dumme boldtab, og Atlético fik kombineret sig flot ud af Real Madrids pres. Derfor var det ikke overraskende, at Atlético kunne spille hjemmeholdets forsvar tyndt og score til 0-1. En chokbølge gik gennem publikum. Som tiden gik, blev Real Madrid mere og mere dominerende, og det lagde i høj grad op til en udligning. Kort før pausen burde det også have været tilfældet, men på det skammeligste misbrugte Gonzalo Higuaín en enorm chance, der fik folk til at tage sig til hovedet og sætte sig ned igen. Da dommerne fløjtede til pause, var der en bekymrende mine over stadion, men alligevel virkede det til, at folk var overbeviste om, at Real Madrid ville folde sig ud i anden halvleg.
Atten minutter efter pausen kunne man konstatere, at dette også var tilfældet. Hjemmeholdet havde nemlig scoret hele tre gange. Xabi Alonso havde først udlignet, hvorefter han havde lavet en ubeskrivelig aflevering på 41 meter i dybden til Arbeloa, der flot udnyttede muligheden til at bringe Real Madrid på 2-1. En brøler i Atléticos forsvar sendte efterfølgende Gonzalo Higuaín på måltavlen. Det lykkedes siden hen for Diego Forlan at reducere på straffespark, da Xabi Alonso på mærkværdigvis valgte at bruge hånden efter et hjørnespark. I øvrigt et hjørnespark, som Marcelo måtte tage skylden for, efter hans uheldige beslutning om at drible i forsvaret tvang ham til at give et hjørnespark for at afværge situationen. Stemningen på stadion var dog utrolig kampen igennem, og især når Cristiano Ronaldo fik bolden og løb mod Atléticos mål, blev folk ellevilde. Ligesom da Raúl blev skiftet ind. Da fløjten lød og 3-2 var resultat på måltavlen, lød der et jubelbrøl og en enorm tifo, som gjorde grin med Atléticos 11 år uden sejr over Real Madrid, blev rullet ned i enden, hvor Real Madrid mest hardcore fans, Ultras Sur, stod. Fantastik oplevelse.
Senere på ugen tog jeg hen til Real Madrids træningsanlæg, Valdebebas, selvom træningen var lukket. Med mit Carnet Madridista-medlemskab fik jeg dog mulighed for at gå ind i området med de mange træningsbaner, hvorimod de folk, der ikke var medlemmer, måtte vente ved indgangen til træningsanlægget. Sammen med en ny Madridista-ven fra Panama (Mellemamerika) og en flok andre Real Madrid-fans ventede jeg nu på, at Real Madrids spillere kørte ud efter træningen. Guti, Gago og Van der Vaart var de første tre til at køre ud, men de vinkede blot og susede forbi os. Dudek, Granero, Xabi Alonso og Pepé tog sig dog tid til at stoppe og skrive en autograf på vores Real Madrid-merchandise. Fedt!! De øvrige spillere kørte ud af de to andre udgange, som der er. En af disse kan man ikke vente ved, desværre. Dagen efter var der åben træning, og det overværede jeg naturligvis sammen med 1.600 andre. Ronaldo var småsur, fordi hans hold tabte hele tiden, Benzema viste sin skarphed under skudtræningen, og Higuaín overstrålede alle, da der blev spillet intervaller, hvor tre hold skiftes til at spille imod hinanden på to mål. Lidt overraskende var det holdet med Arbeloa, Higuaín, Diarra, Van der Vaart, Metzelder og Juanfran, der vandt overbevisende. Se en video af træningen her.
Jeg var på TV to gange, så Real Madrid besejre Atlético Madrid med 3-2, fik autografer af en række Real Madrid-spillere og så kongeklubben træne. Klubben Real Madrid er ubeskrivelig, og ligeledes er byen.
Spørgsmål og kommentarer kan sendes via kontaktformularen øverst i venstre side under ”Kontakt” eller ved at trykke her.
| < Forrige | Næste > |
|---|
