ElMadrid.dk

Værktøjer
A+ R A- wide normal
  • Skip to content
ElMadrid.dk » Forside
  • Kontakt
  • Annoncering
  • Forside
  • Nyhedsarkiv
  • Truppen
  • Kampprogram
    • La Liga
    • Champions League
    • Copa del Rey
  • Debat
  • Hymner
  • Videosektion
  • Billedgalleri

Álvaro Arbeloa

Mandag, 17 August 2009 15:58 René
Email Udskriv PDF

    Fulde navn: Álvaro Arbeloa Coca
    Fødselssted: Salamanca, Spanien
    Fødselsdato: 17/01/1983
    Position: Forsvar
    Vægt: 76 kg
    Højde: 183 cm
    Nationalitet: Spansk


    Álvaro Arbeloa blev født i Salamanca, men voksede op i Zaragoza, hvor han i en alder af 12 år begyndte at spille fodbold i Real Zaragozas ungdomsafdeling. Her blev han indtil sæsonen 2001/02, hvor han skiftede til Real Madrids U/19-hold, som på daværende tidspunkt blev trænet af en vis Rafa Benítez. Hans store arbejdsiver fik ham forfremmet til Real Madrids B-hold, der i dag kendes under betegnelsen Castilla. Arbeloa blev anfører på holdet og var med til at rykke op i Spaniens andenbedste række sammen med spillere som De la Red, Javí García, Soldado og Juanfran. Hans førsteholdsdebut kom den 16. oktober 2004 i en kamp imod Real Betis. Han spillede blot én kamp mere, før han sluttede sig til andenholdet igen.

    I 2006 valgte Arbeloa at skifte til Deportivo La Coruña for at få noget erfaring i den bedste spanske fodboldrække, men allerede en halv sæson senere skiftede han tilværelsen i Spanien ud med en tilværelse i England, hvor Liverpool stod klar med en kontrakt. Her blev han genforenet med sin tidligere træner, Rafa Benítez. Arbeloa vandt ikke nogle titler i Liverpool, men i sæsonen 2006/07 var han med til at nå Champions League-finalen. Forsvarsspilleren spillede 49 Premier League-kampe, hvori han nettede to gange, 20 Champions League-kampe, 3 Ligacup-kampe og 1 FA Cup-kamp.

    Arbeloa fik sin debut på det spanske landshold i marts 2008 i en venskabskamp imod Italien, og før det havde han nået at være igennem alle ungdomslandshold lige fra U/15-landsholdet til U/21-landsholdet. Landsholdsdebuten kom på et belejligt tidspunkt med det forestående EM i Østrig og Schweiz lige rundt om hjørnet, og Arbeloa var da også en del af den 23-mands store trup, der hev EM-guldet med hjem til Spanien. Han spillede dog kun en enkelt kamp imod Grækenland, som blev vundet med 2-1.

    Arbeloas alsidighed, der tillader ham at spille alle positioner i forsvaret, gør ham til en vigtig brik i Real Madrids trup, selvom han ikke starter inde, såfremt de fire foretrukne, Ramos, Pepè, Carvalho og Marcelo, er klare til at spille.

     

< Forrige   Næste >

ElMadrid.dk © 2009-2011 -