ElMadrid.dk

Værktøjer
A+ R A- wide normal
  • Skip to content
ElMadrid.dk » Forside
  • Kontakt
  • Annoncering
  • Forside
  • Nyhedsarkiv
  • Truppen
  • Kampprogram
    • La Liga
    • Champions League
    • Copa del Rey
  • Debat
  • Hymner
  • Videosektion
  • Billedgalleri

     Fulde navn: Iker Casillas Fernández
     Fødselssted: Móstoles, Madrid, Spanien
     Fødselsdato: 20/05/1981
     Position: Målmand
     Vægt: 79 kg
     Højde: 185 cm
     Nationalitet: Spansk


    Iker Casillas er indbegrebet af Real Madrid i nyere tid. Han startede tilbage i 1990 i Real Madrid, hvorefter han begyndte at arbejde sig mod stampladsen på førsteholdet. “Sán Iker”, som han kaldes blandt fans, fik i sæsonen 1999/2000 debut på førsteholdet i en alder af blot 18 år. Han var dog allerede to sæsoner tidligere inde omkring førsteholdet. Den daværende træner, Jupp Heyckes, manglede en reserve-keeper til en kamp mod norske Rosenborg, og her faldt valget på den dengang førstekeeper for Real Madrid C. Han spillede resten af sæsonen for Real Madrid C for derefter at rykke op på Real Madrids andethold, Castilla.

    Iker Casillas har været et stort talent lige siden, han startede i Real Madrid som ni-årig. I ungdomsårene er det blevet til et Europamesterskab med det spanske U15-landshold og U17-landsholdet. Faktisk sikrede Casillas U17-titlen med en straffesparksredning. For det ikke skal være løgn, stod han også mellem stængerne på U19-landsholdet, da de i 1999 kunne hænge guldmedaljerne om halsen.

    Det er ikke kun blevet til hold-succes. I 2000 fik Iker Casillas nemlig “Bravo trofæet”, som gives til den bedste europæiske fodboldspiller under 21 år. En titel, der i dag sagtens kan retfærdiggøres. Iker Casillas er nemlig blandt de bedste målmænd i verden, hvis ikke den bedste. Siden debuten på Real Madrids førstehold tilbage i 1999/2000 har der ikke været tvivl om Casillas’ plads i startopstillingen lige bortset fra en kort periode, hvor César Sánchez var den foretrukne mellem stængerne. Det blev der dog hurtigt lavet om på, da Casillas blev skiftet ind i Champions League-finalen i 2002 imod Bayer Leverkusen og leverede en fantomindsats. Siden da har der ikke hersket den mindste tvivl.

    Real Madrids nummer 1 har blandt andet været med til at hjemføre fire La Liga-titler, to Champions League-titler og to spanske Super Cups. På landsholdsplan har Casillas spillet over 70 kampe, og han spillede også en nøglerolle, da Spanien hjemførte det længeventede Europamesterskab i 2008, da han i kvartfinalen nappede to straffespark i straffesparkskonkurrencen imod Italien.

    Real Madrid har papir på Casillas til 2017, hvor kontrakten automatisk bliver forlænget med yderligere ét år, hvis han spiller minimum 30 kampe. Efter afgangen af Raùl og Guti i løbet af sommeren 2010 har Iker Casillas overtaget anførerbindet fra den legendariske nummer 7.

     

< Forrige   Næste >

ElMadrid.dk © 2009-2011 -