ElMadrid.dk

Værktøjer
A+ R A- wide normal
  • Skip to content
ElMadrid.dk » Forside
  • Kontakt
  • Annoncering
  • Forside
  • Nyhedsarkiv
  • Truppen
  • Kampprogram
    • La Liga
    • Champions League
    • Copa del Rey
  • Debat
  • Hymner
  • Videosektion
  • Billedgalleri

     Fulde navn: Mahamadou Diarra
     Fødselssted: Bamako, Mali
     Fødselsdato: 18/05/1981
     Position: Midtbane
     Vægt: 76 kg
     Højde: 183 cm
     Nationalitet: Malisisk


    Mahamadou Diarra er Real Madrids utrættelige afrikaner, der huserer på den defensive midtbane. Den 28-årige spiller fra Mali har været i europæisk fodbold i ti år og har prøvet at spille i flere forskellige lande. I sommeren 2006 blev han dog hentet til spansk fodbold og Real Madrid.

    Diarra startede sin karriere hjemme i Mali, hvor han spillede for CSK Bamako. Her viste han hurtigt sit potentiale i deres ungdomsafdeling, hvilket gav debut på førsteholdet. Der gik ikke længe, før der var interesse fra Europa. Græske OFI Crete inviterede midtbanespilleren til en prøvetræning, og her skuffede han ikke grækerne. Diarra blev tilbudt kontrakt, og han fik hurtigt vist sine evner rundt omkring i Grækenland. I 1999 gik turen så til Holland og Vitesse Arnhem, hvor han i starten havde problemer med at tilpasse sig den hollandske spillestil. Under Ronald Koemans ledelse blomstrede afrikaneren dog, og efter tre år i Holland gik turen til Frankrig og Olympique Lyon.

    På det altdominerende franske storhold fik Diarra hurtigt en vigtig rolle og var med til at sikre dem fire mesterskaber samt tre franske Super Cups. Herefter var vejen banet til spansk fodbold og Real Madrid. Små 200 millioner kroner måtte den spanske klub have op ad lommen, før de kunne få den malisiske landsholdsspillers underskrift.

    Diarra en vigtig brik i mesterskabssæsonerne 2006-07 og 2007-08, men i de seneste to sæsoner har Diarra ikke spillet nogen større rolle. Derfor var det forventet, at han forlod klubben i sommers, men maliseren valgte altså at blive, velvidende at han ikke indtræder i Josè Mourinhos planer for indeværende sæson.

     

< Forrige   Næste >

ElMadrid.dk © 2009-2011 -