ElMadrid.dk

Værktøjer
A+ R A- wide normal
  • Skip to content
ElMadrid.dk » Forside
  • Kontakt
  • Annoncering
  • Forside
  • Nyhedsarkiv
  • Truppen
  • Kampprogram
    • La Liga
    • Champions League
    • Copa del Rey
  • Debat
  • Hymner
  • Videosektion
  • Billedgalleri

     Fulde navn: Royston Ricky Drenthe
     Fødselssted: Rotterdam, Holland
     Fødselsdato: 08/04/1987
     Position: Midtbane
     Vægt: 67 kg
     Højde: 167 cm
     Nationalitet: Hollandsk


    Royston Ricky Drenthe er en af de hollændere, der klarede cuttet i sommeren 2009, hvor tre af hans landsmand måtte forlade Real Madrid. Den 167 cm høje venstrekant, der også har fungeret som venstreback og central midtbanespiller i sin tid i Real Madrid, er kendt for sin karakteristiske rastafari frisure og hans hurtige driblinger på kanten.

    Drenthe kom Real Madrid i sommeren 2007 og blev præsenteret sammen med sin landsmand, Wesley Sneijder. Inden da havde den unge hollænder haft en kort kometkarriere i hjemlandet. I sine unge år blev Drenthe rykket op på Feyenoords B-hold, da de skulle en tur til Schweiz. Her lavede den lille back så meget ballade, at træneren ville have ham til at forlade klubben. Den tekniske direktør nøjedes dog med at suspendere Drenthe kortvarigt. Herefter var det tilbage på C-holdet for en stund, og da det endelig var tid til at rykke op på B-holdet, ville træneren ikke bruge Drenthe. Derfor skiftede han til Feyenoords samarbejdsklub Excelsior. Her imponerede han i løbet af sit to år lange ophold i klubben, og nu ville Feyenoord have Drenthe tilbage.

    Fra 2005-2007 blev det blot til 29 kampe for Feyenoord, men det var alligevel nok til at overbevise Real Madrid om, at de skulle betale tæt på 100 millioner kroner for den unge hollænder. I Real Madrid blev Drenthe hurtigt kendt som manden med tordenstøvlen efter et mål i debutkampen mod Sevilla i den spanske Super Cup. Selvom Real Madrid endte med at tabe kampen, husker mange Drenthes drømmehug fra 40 meters afstand.

    Siden da har det været svært for Drenthe at tilspille sig en fast plads på holdet.

     

< Forrige   Næste >

ElMadrid.dk © 2009-2011 -