ElMadrid.dk

Værktøjer
A+ R A- wide normal
  • Skip to content
ElMadrid.dk » Forside
  • Kontakt
  • Annoncering
  • Forside
  • Nyhedsarkiv
  • Truppen
  • Kampprogram
    • La Liga
    • Champions League
    • Copa del Rey
  • Debat
  • Hymner
  • Videosektion
  • Billedgalleri

     Fulde navn: Képler Laveran Lima Ferreira
     Fødselssted: Maceió, Brasil
     Fødselsdato: 26/02/1983
     Position: Forsvar
     Vægt: 72 kg
     Højde: 186 cm
     Nationalitet: Portugisisk/Brasiliansk


    Képler Laveran Lima Ferreira, bedre kendt som Pepé, tilbragte hans ungdomsår i små brasilianske klubber, før han som 18-årig besluttede at drage til Europa – nærmere bestemt Marítimo. Selvom Pepé havde svært ved at tilpasse sig livet i Portugal, så udviklede han sig hurtigt. Han spillede tre sæsoner i Marítimo, før den portugisiske storklub Porto fik øje på hans enorme potentiale og købte ham op til sæsonen 2004-05. Med Porto lykkedes det ham at vinde to portugisiske mesterskaber og den nationale cup en enkelt gang.

    I 2007 kunne Real Madrid så til alle stores overraskelse præsentere købet af den forholdsvis ukendte midterforsvarer på 24 år, der angiveligt havde kostet klubben 30 millioner euro. Den enorme sum blev dog hurtigt glemt, da man så Pepés elegante spil. Pepé betragtes af mange som det 21. århundredes perfekte midterforsvarer. En fantastisk teknik, taktisk intelligens, god placeringsevne, styrke og dominans i hovedspillet er nogle af de ting, der beskriver Pepé, mens hans raid op af banen får Real Madrids fans til at tænke tilbage på den legendariske Fernando Hierro.

    Pepé har uheldigvis været ramt af en lang række skader i sine første sæsoner hos Real Madrid, men når han er klar til at spille, så er han en af verdens bedste på sin position. Især huskes hans fænomenale præstation i Real Madrids 0-1-sejr på Camp Nou i 2007-08, hvor han i samarbejde med Cannavaro fuldstændig lukkede Barcelonas offensiv ned.

    I august 2007 blev Pepé portugisisk statsborger, og den 30. august 2007 blev han udtaget til det portugisiske landshold for første gang.

     

< Forrige   Næste >

ElMadrid.dk © 2009-2011 -