Ángel di María er en alsidig midtbanespiller, der kan spille på begge kanter, selvom han dog foretrækker at spille i venstre side. Desuden kan han også gives en mere central rolle. På trods af sine blot 22 år har Di María allerede vundet adskillige titler på klubplan såvel som landsholdsplan. I 2007 blev han U/20-verdensmester med Argentina, og året efter gentog han landsholdssuccesen ved De Olympiske Lege i Beijing, da han med det afgørende mål i finalen sikrede Argentina guldet. I øvrigt spillede han sammen med sine nye holdkammerater i Real Madrid, Fernando Gago og Ezequiel Garay. Med Benfica vandt Di María det nationale mesterskab sidste sæson, og Di Marías afgørende rolle i dén titel blev slået fast efter sæsonen, hvor argentineren blev kåret til årets bedste spiller. Den argentinske landsholdsspiller, der spillede fast i startopstillingen for Argentina under VM i Sydafrika, er kendt for sin hurtighed og evne til at sætte sin direkte modstander af. Dette så Real Madrids fans allerede prøver på, at Di María satte en mand af i denne sommers Trofeo Santiago Bernabéu-kamp imod Peñarol og efterfølgende scorede til 1-0. Di María blev kåret til kampens bedste spiller.
Fulde navn: Ángel di María
Fødselssted: Rosario, Argentina
Fødselsdato: 14/02/1988
Position: Midtbane
Vægt: 70 kg
Højde: 180 cm
Nationalitet: Argentinsk
| < Forrige | Næste > |
|---|






