Real Madrid skulle blot bruge otte minutter på at lukke kampen imod Dinamo Zagreb i aftes. Efter otte minutters spil havde Benzema, Callejón og Higuaín nemlig scoret og sikret hjemmeholdet en 3-0-føring. Det var i øvrigt den hurtigste 3-0-føring i Champions Leagues historie. Los Blancos formåede at komme på tavlen yderligere tre gange, og så gjorde det ikke så meget, at udeholdet fik to trøstemål til sidst i kampen.



