ElMadrid.dk

Værktøjer
A+ R A- wide normal
  • Skip to content
ElMadrid.dk » Forside » Nyheder » Generelt » Mourinho: Hvis jeg siger, hvad jeg tænker, er min karriere forbi
  • Kontakt
  • Annoncering
  • Forside
  • Nyhedsarkiv
  • Truppen
  • Kampprogram
    • La Liga
    • Champions League
    • Copa del Rey
  • Hymner
  • Videosektion
  • Billedgalleri

Mourinho: Hvis jeg siger, hvad jeg tænker, er min karriere forbi

Torsdag, 28 April 2011 00:56 28. april 2011
Email Udskriv PDF

 

Umiddelbart inden José Mourinho ville sætte Kaká på banen i stedet for Lass og herved udnytte et frustreret Barcelona-holds til tider vaklende defensiv, blev Real Madrid ramt af en udvisning til Pepe. Derfor kunne Mourinho ikke gennemføre sin plan, og i stedet måtte han forlade bænken efter at være blevet udvist.

José Mourinho var forundret og rasende efter 0-2-nederlaget til Barcelona i aftes. Mourinho blev udvist umiddelbart efter Pepes udvisning, og på det efterfølgende pressemøde fik kampens dommer, Wolfgang Stark, en hård medfart af Mourinho.

- Vi snakker om et fantastisk hold - Barcelona - men jeg forstår ikke, hvorfor han i en jævnbyrdig kamp som i dag gør, som han gør. Dommerne i fodbolden er til for at sikre lighed mellem alle. Derefter må den bedste vinde, sagde Mourinho ifølge Marca.

- Ja, vi er ude. Nogle gange væmmes jeg lidt ved denne verden, men det er vores verden. Vi bliver nødt til at tage til Barcelona med vores stolthed, men det bliver uden Pepe, som ikke gjorde noget, uden Ramos, som ikke gjorde noget, og uden træneren, som ikke kan sætte sig på bænken.

- Den anden kamp er tydeligvis ikke nem, det er mission impossible. Hvis vi scorer et tidligt mål i Barcelona, dræber de os igen. Vi har lavet et mirakel, for det er et mirakel at spille med ti mand og opnå dette resultat.

- I dag blev det bevist, at du ikke har nogen chance imod Barcelona. For UEFA tillader ikke de andre hold at spille imod dem. Jeg forstår ikke hvorfor. Jeg ved ikke, om det er Unicef-reklamen, om det er fordi, at de er meget sympatiske... Jeg håber, at jeg ikke skal leve hele mit liv med dette spørgsmål, og at jeg en dag får et svar.

Om hans udvisning, sagde Mourinho:

- Jeg sagde intet til dommeren, jeg grinede bare og roste hans beslutning med to fingre og intet mere. Hvis jeg siger til ham og UEFA, hvad jeg tænker, ender min karriere i dag, derfor stiller jeg kun et spørgsmål: Hvorfor? Vi kunne have spillet i tre timer, og kampen ville have endt 0-0.

- Drogba fik karantæne efter Champions League-semifinalerne, ligesom Bosingwa, Motta kunne ikke spille finalen efter at være blevet udvist (imod Barcelona sidste år, red.), Wenger såvel som Nasri fik karantæner efter kampen i kvartfinalen. Nu er jeg her og har karantæne, og jeg burde ikke engang være her (i presserummet, red.).

Flere beskeder til Guardiola

- Jeg vandt to Champions League-trofæer på banen med to hold, som ikke var Barcelona. Med Porto, fra et land, som normalt ikke vinder, og med Inter, som ikke havde vundet trofæet i 50 år, og som ikke var en kandidat. Vi vandt med arbejde, stolthed, indsats og sved.

- Josep Guardiola er en fantastisk fodboldtræner, men han har vundet en Champions League-titel, som jeg ville være flov over at vinde med Stamford Bridge-skandalen. I år, hvis han vinder, bliver det med Bernabéu-skandalen.

- Guardiola fortjener at vinde Champions League inden for normaliteten. Det ønsker jeg for ham, for han er en rigtig god træner, som jeg respekterer som person for hans fantastiske behandling af mig i fire år. Jeg respekterer ham meget som træner og person, jeg ønsker, at han en dag får fornøjelsen af at vinde Champions League uden hændelser bag.

- Folkene fra Barcelona er ærlige, de ved til perfektion, hvad der sker. Det er let for dem at skjule det, men jeg kender mange katalanere, som med sikkerhed ikke har den samme smag i munden ved at vinde sådan her. Vi vandt pokalturneringen, og det kunne vi, fordi Real Madrid er en stor klub.

Barcelona planlægger at indberette Mourinho for udtalelserne.

Mourinhos plan i aftes

- Vi ville sørge for ikke at lukke mål ind, og derefter ville vi angribe, når modstanderen var frustreret. Vi havde planlagt at sætte Kaká ind i stedet for Lass, og at han skulle spille bag de tre angribere fra 65. minut, men det kunne vi ikke efter udvisningen.


Kommentér nyheden på ElMadrid.dk's Facebook-side her.


 

 

< Forrige   Næste >

ElMadrid.dk © 2009-2011 -