
Om Champions League-finalen på Bernabéu:
- Finalen, som alle finaler, skal vindes, ikke spilles. Bayern München er hurtigere end Inter. Og hvis Inter ville have haft bolden, havde de tabt. Jeg besluttede, at vi ikke skulle have bolden, men derimod stå kompakt defensivt, og at det skulle være Bayern, der skulle miste bolden. Vi indøvede fem bevægelser, til når vi erobrede bolden. Sådan scorede vi andet mål eksempelvis. Det var indarbejdet.
- Van Gaal (Bayerns træner red.) troede, at han kendte mig, men sandheden er, at han kendte en assistent, som han havde år tilbage, ikke træneren Mourinho. Men jeg vidste godt, hvordan han tænkte. Jeg giver et eksempel: I finalen vidste jeg, at han ville give plads til Lucio, så han kunne føre bolden fremad, fordi han ikke er god teknisk. Men når han ville krydse midten af banen, ville han blive angrebet af tre Bayern-spillere. Jeg satte mig sammen med Lucio før kampen og sagde til ham: "Du må ikke gå med frem". Han gik kun med frem én eneste gang, da vi allerede førte 2-0, men jeg huskede ham på vores aftale.
Om de forskellige spillestile Mourinho har haft i Chelsea og Inter samt hans nye i Real Madrid:
- Du skal vide, hvad du har og udnytte det på den bedst mulige måde for at gøre skade. Hvis vi har en Cech, der kan kaste langt og præcist og en Drogba, der kan finde ud af at holde fast i bolden og vinde nærkampe. Hvorfor så ikke spille direkte? Hvorfor skulle man bygge op nedefra? Men hvis du har en Milito, der ikke er så god til dette, selvom han vandt en i finalen, bør spillestilen være anderledes. Real Madrid har Cristiano Ronaldo og Kaká, der er suplime i én imod én-situationer. Derfor skal man søge en spillestil, der tillader dem at udfordre én mod én. Spillestilens principper afhænger af fodboldspillerne, du har.
Kommentér nyheden på ElMadrid.dk's Facebook-side her.
| < Forrige | Næste > |
|---|






