
Med 2-0-sejren over Peñarol i Troféo Santiago Bernabéu sluttede denne sommers forsæson, og Real Madrid indleder La Liga på søndag imod Michael Laudrups Mallorca. José Mourinho indrømmer, at det har været en hård forsæson, men han slår også fast, at Real Madrid ikke har tid til at græde eller beklage sig.
- Det har været en hård forsæson. I 15 dage arbejdede jeg med 7 spillere, derefter med tre mere, senere med VM-deltagerne og efterfølgende blev nogle spillere skadet. Vi har arbejdet sammen tre dage. For en ny træner, med seks nye spillere, er det meget lidt tid. Vi er tilfredse med det arbejde, vi udfører. Holdet opbygges med tid til at arbejde, og det har vi ikke haft, sagde Mourinho ifølge Marca på pressemødet efter kampen imod Peñarol.
- Vi spiller først imod Mallorca, derefter Osasuna og efterfølgende Champions League, hvor vi ikke er seedet højest. Det bliver måske imod Manchester United, Inter... og vi har ikke haft tid til at arbejde. Men vi er Real Madrid, og vi har ikke tid til at græde. Det er et reelt argument, men vi skal ikke beklage os.
Kommentér nyheden på ElMadrid.dk's Facebook-side her.
Oddser du? Få en bonus her:
| < Forrige | Næste > |
|---|






