ElMadrid.dk

Værktøjer
A+ R A- wide normal
  • Skip to content
ElMadrid.dk » Forside » Nyheder » Generelt » Mourinho: Laudrup får det svært
  • Kontakt
  • Annoncering
  • Forside
  • Nyhedsarkiv
  • Truppen
  • Kampprogram
    • La Liga
    • Champions League
    • Copa del Rey
  • Debat
  • Hymner
  • Videosektion
  • Billedgalleri

Mourinho: Laudrup får det svært

Lørdag, 28 August 2010 14:55 28. august 2010
Email Udskriv PDF

 

Michael Laudrups Mallorca får det svært i første ligakamp imod Real Madrid, spår José Mourinho, der afslører, at stortalentet Sergio Canales starter inde.

- Mallorca har en stamme fra sidste år, hvor de havde en stor sæson. Laudrup ser ud til at være en god træner, og det bliver svært, men Real Madrid er Real Madrid, og de får det ikke nemt, sagde José Mourinho på pressemødet dagen før hans første officielle kamp som Real Madrid-træner.

- Canales spiller som offensiv midtbanespiller. Han har arbejdet mere tid med holdet nu, siden han kom. Han arbejder godt, og det er en besked, jeg vil sende til holdet om, at det ikke er den med mest status, der spiller. Canales har ikke prestige, han kostede ikke meget, og han er ung. Det er en positiv besked til truppen, at kampen om en plads i startopstillingen er åben. Jeg siger ikke, hvem der spiller sammen med Canales på den centrale midtbane. Men Xabi Alonso, Cristiano, Higuaín og syv mere spiller.

- Vi spiller om tre point, og man ved ikke, om de tre point bliver afgørende i sidste ende. En sejr ville være positiv for, at vi kan forblive rolige. Det er en mærkelig første ligakamp, fordi spillerne efterfølgende tager afsted med deres landshold, og 15 dage senere spiller vi imod Osasuna.

- Lass er en stor spiller på holdet. Han er modnet meget ved at spille mange måneder i træk. Han er en mere komplet spiller, end da jeg kendte ham i Chelsea. Han er en vigtig spiller på holdet grundet hans alsidighed: højreback, venstre, defensiv midtbanespiller. Vi har snakket sammen, og han er klar mentalt til at spille, hvor holdet har mest brug for det.

- Vi vil være bedre inden for to måneder og endnu bedre inden for fire måneder. Mine hold når toppen af deres potentiale i anden sæson, men en stor klub skal vinde titler fra første øjeblik, og det er vi mentalt parate til. Det er vigtigt at kende vores begrænsninger, fordi det gør os stærkere. Vi er klare til kampen.


Kommentér nyheden på ElMadrid.dk's Facebook-side her.


Oddser du? Få en bonus her:

 

< Forrige   Næste >

ElMadrid.dk © 2009-2011 -