
Der er gået mere end 48 timer, og Real Madrid-fansene er stadig skuffede over indledningen på dit projekt på Mallorca.
Jeg vil sige en ting for de overtroiske. Mine sæsoner hos Porto og Inter begyndte altid med en uafgjort. I Porto vandt jeg efterfølgende fire titler, og i Inter vandt jeg to i første sæson og endnu tre titler i anden sæson. Det handler ikke om, hvordan det begynder, men hvordan det ender. Jeg ser det ikke som et drama, at vi spillede uafgjort i første spillerunde. Jeg sagde allerede på pressekonference inden rejsen til Mallorca, at dette kunne ske. At vinde denne kamp var ikke en betingelse for at få en stor sæson. Jeg er ikke en hykler, og selvfølgelig ville jeg gerne have vundet i debuten.
Du er altså ikke skuffet over, hvad der skete?
De første kampe er altid meget mærkelige. Bayern München tabte i denne weekend, Inter spillede uafgjort, Juventus tabte, Manchester United spillede uafgjort imod Fullham, Manchester City tabte. Det er normalt i starten. Forresten er jeg overhovedet ikke overtroisk, for jeg tror kun på virkeligheden, og jeg ved, at fremtiden aldrig afhænger af én enkelt kamp.
Snak venligst om virkeligheden så.
Se, jeg er træner, jeg er ikke Harry Potter. Han er magisk, men i virkeligheden eksisterer magi ikke. Det tror jeg ikke på. Magi er fiktion, og fodbold er virkeligt. Jeg har kun været i Real Madrid i et par måneder, og vi har vel trænet fyrre gange. Ved du, hvor mange træninger vi har lavet sammen, inklusiv de nye spillere? Ikke engang ti. Jeg gentager. Ikke engang ti. Vi mangler meget. Derfor ville den letteste vej for mig have været ikke at ændre noget. At spille som vi gjorde sidste år og bibeholde de spilprincipper med den struktur, som der allerede var. Sådan havde starten på sæsonen været lettere, men det er ikke vejen, som jeg vil gå.
Mourinho sagde også, at han er kommet til Real Madrid for at give klubben den stabilitet på trænerposten, som den ikke har haft i årevis.
- Min trænerprofil er anderledes fra den, som Real Madrid har haft i alle disse seneste år. Hvis tingene går skidt her, og jeg bliver nødt til at forlade klubben, så har jeg en klub den følgende dag. Men det bliver ikke Gavá eller Palmeiras fra min by. Jeg ville igen have en af verdens bedste klubber til at vente på mig. Denne personlige stabilitet, som jeg har, tillader mig at sige, at jeg er den ideelle person til at være i Real Madrid, fordi jeg ikke frygter noget. Real Madrid har brug for stabilitet, og jeg er her for at give dem det. Real Madrid er på mange måder en konflikt mellem forskellige fodboldidéer. Fra træner til træner til træner. Klubben har brug for stabilitet. Vi er i opbygningsfasen.
José Mourinhos ord må lyde som sød musik i enhver Madridistas ører efter utallige antal trænere over det seneste årti.
Kommentér nyheden på ElMadrid.dk's Facebook-side her.
Oddser du? Få en bonus her:
| < Forrige | Næste > |
|---|






