Er du glad nu efter at have lagt så svær en tid bag dig?
Jeg er meget glad nu. Jeg træner med holdet, og jeg kan røre bolden på normalt vis.
Hvad følte du, da lægerne fortalte dig om alvorligheden af din skade?
Jeg vidste faktisk godt, at der var noget galt med mit knæ, før de fortalte mig det. Jeg prøvede at holde ud en smule længere, så jeg kunne hjælpe holdet, men mit knæ gav op i sidste ende, og så var jeg nødt til at gennemgå en operation. Knæet var 80 % ødelagt. Både brusken og den ydre menisk var ødelagt. Det var en ekstremt alvorlig skade.
Det er den værste skade for en fodboldspiller.
Ja, det er en af de værste skader, der kan ske, ikke kun for fodboldspillere, men for alle. Vi er alle afhængige af vores knæ, fordi de er en af de dele, der bærer vægten af hele kroppen. Hvis de ikke virker ordentligt, kan selv det at gå være svært. For ikke at nævne at løbe.
Fortæl os om din genoptræningsprocess.
Det var min værste tid som professional. Der var rigtig, rigtig svære øjeblikke. Jeg var på krykker de første to måneder, hvilket var svært. Dernæst brugte jeg fem eller seks måneder på at arbejde hårdt i træningslokalet. Alt har været svært. Jeg håber, at jeg aldrig skal gennemgå disse otte måneder i mit liv igen. Jeg ønsker det heller ikke for en anden fodboldspiller.
Hvad var værst - de fysiske træningsøvelser eller tankerne, der løb igennem dit hoved?
Det fysiske arbejde var hårdt, men det værste er at være væk fra holdet. Du er væk fra holdet, altid i træningslokalet, kun med Ruud og hjælpetræneren, Chamo. Og imens ser du dine holdkammerater træne. Dette er det værste. At ville hjælpe dit hold, men ikke at kunne gøre det.
Hvert lille fremskridt under din genoptræningsperiode må have været et lykkeligt øjeblik.
Ja, det var det. Men det er endelig forbi, og jeg er glad. Jeg arbejder på gradvist at få min styrke tilbage. Jeg er glad for, at mit knæ ikke giver mig problemer mere, og nu er jeg klar til at hjælpe holdet, hvilket er det, jeg ønsker mest.
Overvejede du nogensinde at give op?
Ja, sommetider. Især under min femte eller sjette skadesmåned, da holdet gennemgik en svær tid, og jeg ikke kunne gøre noget. På det tidspunkt troede jeg, at alt var forbi for mig. Jeg kunne ikke løbe, jeg var i træningslokalet dag efter dag og tænkte altid på, hvornår jeg kunne vende tilbage til banen. Men jeg var tålmodig og efter syv måneder kunne jeg se, at det hårde arbejde gav bonus, og jeg kunne løbe og røre bolden mere intensivt. Der indså jeg, at jeg var nødt til at holde ud. Jeg arbejdede endnu hårdere, så jeg kunne spille så hurtigt så muligt.
Fansene gav dig og Van Nistelrooy en varm velkomst, da I begge kom på banen imod Rosenborg. Vil du gerne betale dem tilbage?
Ja, fansene gav os et minuts ovation, og det var utroligt. Sådanne ting rører mig dybt. De har fortjent min respekt. Klubben har altid taget sig godt af os og alle var klare over vores situation. Det gav os endnu mere styrke.
Vil du sige noget til de folk?
Jeg vil gerne takke dem alle for at være ved vores side igennem de svære måneder. Vi er næsten klar til at spille, og vi vil arbejde hårdt for at tilfredsstille fansene.
| < Forrige | Næste > |
|---|
