ElMadrid.dk bringer her et lille interview med den populære fodbold-korrepondent hos Viasat Sport - TV3+, Luna Christofi. Der skal lyde en stor tak til Luna for, at hun havde tid til at svare på vores spørgsmål.Hvad tror du bliver udslagsgivende for, hvem der vinder La Liga 2009/10? Og hvem er din personlige favorit til at vinde titlen?
Min favorit er FC Barcelona, fordi de var så suveræne sidste år og har et fasttømret hold. Selv deres reserver fungerer på fremragende vis i ligaen, og intet tyder på, at holdet er mættet. Omkring det udslagsgivende - så betyder skader naturligsvis meget ligesom presset i de europæiske kampe - sidstnævnte vil påvirke både Real Madrid og FC Barcelona. Førstnævnte for di de skal spille mange nye spillere ind og er i en svær pulje samtidig med, at de vil sætte alt ind på at blive nummer 1 i deres CHL-pulje. Det kommer til at koste i ligaen. FC Barcelona har et heftigt efterår med CHl rejser til Ukraine og Moskva (lange opslidende ture) og derudover har de Continental Cup i december. Faktorer der kan præge mere eller mindre. Hvis de præger meget, tager Villarreal eller Valencia mesterskabet, men jeg tror det ikke.
Hvordan vurderer du Real Madrids chancer i Champions League?
Real Madrid har gode chancer, men de skal koncentrere sig meget mere end de senere år. Det ved Pellegrini. De har holdet til at gå hele vejen og med koncentration også tiden til det. Over seks kampe i løbet af 3 måneder er der tid til at justere på tingene, men de skal fokusere på 1. pladsen i puljen, så de i 1/8 har hjemmebane i den anden kamp. Det har de brug for! Derfra kan alt ske, men når vi når december, er Real Madrids hold en sammenspillet enhed.
Tror du, at Cristiano Ronaldo slår igennem i Real Madrid?
Ja, det tror jeg, fordi han er en unik fodboldspiller, men det kommer til at tage lidt tid. Han er alt for ivrig og alt for forfængelig, men Madrid er nok lige præcis stedet, der kan sætte alt i det rigtige perspektiv for ham. Han er dog så god en fodboldspiller, at han altid vil fungere på kortere eller længere sigt.
Ligner Florentino Pérez en mand, der har lært af sine fejl fra sin sidste præsidentperiode, eller har han begået nogle af de samme fejl?
Ja, det gør han. Han er jo kendetegnet af en stor intelligens og intelligente mennesker lærer jo hele tiden. F.eks holder han sig meget mere i baggrunden og lytter meget mere til folk omkirng sig, som ved mere om fodbold (læs Jorge Valdano). Han vil forsat have kontakt med spillerne, men ikke så nær skontakt som tidligere og iøvrigt har han udarbejdet et regelsæt med pligter og forpligtelser til truppen. Det eksisterede næppe under Figo, Ronaldo, Zidane og Roberto Carlos etc.Det at købe verdens bedste fodboldspillere, som han blev kritiseret for sidst, ser jeg ikke som nogen fejl. Helt ærlig, hvem vil ikke det.....medmindre man har brug for dem som i FC Barcelonas tilfælde.
Spændende bliver det - og jeg vil sige, at alle taler om en duel mellem Real Madrid og FC Barcelona, men hold øje med Valencia......de har et konge hold og for en gangs skyld ro i indre rækker. De kan blive farlige.