Esteban Granero har fået en glimrende start i Real Madrid, efter han vendte tilbage til klubben i sommers. AS interviewede El Pirata (piraten), som han populært kaldes.
Pochettino (Espanyols træner red.) sagde, at Real Madrids angreb var anarkistisk. Sandheden er, at man aldrig kan vide, hvor I angriber fra...
Ja, men i stedet for at karakterisere det som anarkistisk, ville jeg sige, at vi skaber adskillige situationer i angrebet, som tvinger forsvarsspillerne til ikke at blive vant til ét system eller de samme spillere. Anarkistisk skal ikke tolkes som uorganiseret eller uansvarligt. Vi har en masse frihed, og det er en god ting.
Det ser ud til, at der ikke er en fast startopstilling...
Jeg har altid sagt, at jeg synes, at holdet ikke bør have startere eller bænkede spillere. Holdet er fremragende, og vi skal spille mange kampe. De samme spillere kan ikke være på banen hele tiden, fordi de i så fald ville blive alt for trætte.
Hvordan har du det med at spille sammen med Kaká og Guti?
Det er jeg glad for, ligesom jeg er det med mine andre holdkammerater. Klubben har fantastiske spillere. Jeg er stolt af at spille for Real Madrid. Dette hold har de bedste spillere i verden.
Vil du gerne betragtes som den tolvte spiller, når sæsonen er ovre eller hellere som årets overraskelse?
Jeg vil ikke være den tolvte spiller. Jeg er blot endnu en spiller i truppen. Jeg vil have, at træneren regner med mig, og jeg vil gerne være vigtig. Jeg er sikker på, at jeg vil starte inde i mange kampe, hvis jeg formår dette. Mit mål er at blive starter. Jeg tror at blive betragtet som årets største overraskelse er for meget at håbe på.
Er du spændt på at få din Champions League-debut?
Ja, og det kan blive et godt år for os i turneringen. Vi vil vinde klubbens tiende titel, og faktummet, at finalen vil blive afholdt på Bernabéu, gør det meget specielt.
Hvilke er de farligste hold i turneringen?
Det er de alle. Engelske hold spiller rigtig godt. Barcelona, Sevilla, Milan... De bliver også svære at slå. Det bliver ikke let at møde Olympique Marseille, og vi bør heller ikke være for selvsikre imod Zürich.
| < Forrige | Næste > |
|---|






