
Det må være noget af en ære at være på coveret til et spil som FIFA 10.
Helt sikkert. Jeg var på coveret i 2009, men det var på siden. Nu figurerer jeg på midten, og det føles fantastisk.
Hænder det, at du spiller spillet?
Ja, når jeg er sammen med mine venner.
Hvis du var et holds præsident, og du kunne købe en spiller fra Real Madrid. Hvem ville det så være?
Jeg ville købe hele holdet. Jeg er heldig at have holdkammerater med så meget kvalitet.
Hvor mange mål vil du gerne slutte sæsonen med?
Jeg har ikke et præcist antal i tankerne. Det vigtige er holdets indsats for at vinde det hele.
Drømmer du om at vinde Champions League?
Jeg ville elske at vinde Champions League, og nu spiller jeg for et hold, der har, hvad det kræver. Forventningerne er derfor høje, og vi føler et enormt ansvar.
Hvem er jeres største rivaler i La Liga og Champions League?
Barcelona, Atlético Madrid og Valencia er vores største rivaler i Spanien, fordi de plejer at gøre det godt. Milan, Chelsea, Manchester, Inter og Barcelona er vores største rivaler i Europa.
Forventer du samme præstation imod Xerez, som vi så imod Deportivo La Coruña?
Jeg tror, at vi vil være endnu bedre imod Xerez. Et stadion som Bernabéu gør, at du vil spille godt og score en masse mål.
| < Forrige | Næste > |
|---|






