
Hvad er dit første minde om det spanske landshold?
Som fan? Da vi kvalificerede os til VM i 1994 ved at slå Danmark 1-0. Vi besejrede holdet, der havde Laudrup-brødrene takket været Hierros mål. Nej! Faktisk er mit første minde om landsholdet fra deres præstationer ved OL i 1992. Jeg var 11 år gammel. Jeg husker, at Kiko scorede målet, der gav os guldmedaljen imod Polen.
Hvor var du, da du blev udtaget til landsholdet første gang?
Jeg var i Paris med Real Madrid og ventede på at spille Champions League-finalen. Det var stadig ikke officielt, men folk omkring mig fortalte mig om det. De sagde, at Camacho overvejede det, og senere besluttede han at tage mig med til EM i 2000 som holdets tredjemålmand. Molina var førstemålmand og Cañizares andenmålmand.
Hvem hjalp dig med at tilpasse dig holdet?
Mine Real Madrid-holdkammerater dengang: Hierro, Raúl, Michel Salgado... Disse fyre.
Hvilket var dit lykkeligste øjeblik?
Jeg har haft to. Min debut imod Sverige var et af dem. Jeg siger altid, at den første kamp er den vigtigste, du nogensinde kommer til at spille, idet resten ikke ville ske uden den. Mit andet fantastiske øjeblik var ved EM 2008. Der er ikke en specifik begivenhed, jeg kan pege ud som den bedste under slutrunden. Kvartfinalen, semifinalen, finalen... De var alle utrolige. Jeg er specielt glad for vores kvartfinale imod Italien, som blev afgjort i straffesparkskonkurrence. Jeg var mere begejstret der end i finalen imod Tyskland. Jeg var også mere begejstret i semifinalen imod Rusland.
Hvilken betragter du som din bedste redning for Spanien?
Straffesparkene, som jeg reddede imod Italien. Det ene blev taget af Di Natale og det andet af De Rossi. De var de sværeste redninger, som jeg nogensinde har skullet lave. Især det af De Rossi. Han ramte bolden rigtig godt med hans højre fod. Det var et middelhøjt skud ved stolpen til min højre side. Di Natales skud var lavt og til venstre for mig.
Hvilken kamp har været den værste, som du har spillet med Spanien?
Den sidste kamp i kvalifikationen til EM 2004 imod Portugal i Lissabon. Vi tabte 1-0. Vi spillede faktisk ikke dårligt, men intet så ud til at fungere for os. Nuno Gomes besejrede mig ude foran feltet.
Hvilket er dit mest bitre minde?
At blive sendt ud af VM 2002 i kvartfinalen imod Sydkorea. Vi spillede rigtig godt.
Hvilken har været Spaniens bedste kamp med dig som målmand indtil videre?
Jeg har aldrig set holdet spille så godt, som vi gjorde imod Belgien på Riazor, og vi scorede også fem mål. Den gav os stort set billetten til Sydafrika. Vores kamp imod Bosnien i Sarajevo var også en af vores bedste.
Tænker du og resten af holdet på at vinde VM?
Jeg vil ikke blive besat af det. Jeg vil nyde det. Jeg tror, at vi er i stand til at opnå store ting, hvis vi rammer formen under slutrunden.
Hvad er dit næste mål nu, hvor du er nået 100 kampe?
At nå 101 kampe.
| < Forrige | Næste > |
|---|






