
Hvad har været det bedste ved 2009 sportsligt set?
Mange ting. At debutere med Argentina var meget vigtigt for mig. Også at kvalificere os til VM. Desuden er jeg meget glad for at være blevet topscorer i Real Madrid, og glad fordi vi lidt efter lidt vokser som hold i denne sæson.
Hvad føler man, når man scorer fire mål i en kamp, som du gjorde i sidste sæson imod Málaga? Er det din karrieres bedste kamp indtil videre?
Jeg følte en enorm glæde. Jeg tænkte på min familie, på mine venner og på alle de folk, der er ved min side. Desuden var jeg meget lykkelig over, at folkene på Santiago Bernabéu forlod stadionet meget tilfredse, fordi det var en kamp, hvor det var meget svært at tro på et comeback (RM var bagud tre gange, men vandt 4-3 red.). Samtidig håber jeg, at hver kamp, jeg spiller, bliver min karrieres bedste. Jeg tror ikke, at vi har set Higuaíns bedste præstationer endnu.
Vil du gerne slutte din karriere i Real Madrid? Hvordan vil du gerne huskes af Santiago Bernabéus fans?
Det ville være rigtig smukt at slutte min karriere her. Real Madrid og byen Madrid er mit andet hjem. Hvorfor ikke, det ville være fantastisk. Samtidig vil jeg gerne have, at Real Madrids fans husker mig som en stor, ydmyg og meget arbejdsom person.
Til sidst. Hvad ønsker Higuaín af 2010?
At vinde Champions League og La Liga med Real Madrid. Desuden også at spille VM med Argentina og vinde det.
| < Forrige | Næste > |
|---|






