Mourinho: Mit liv er min familie og min klub PDF Udskriv Email
  
Søndag, 06 Juni 2010 17:48

 

Her er tredje del af AS' interview med José Mourinho. 

Er der en chance for, at Maicon tager med dig til Real Madrid?
Maicon er en stjernespiller med en formidabel fysik, en fantastisk kvalitet og en back, der scorer 6-7 mål per sæson og ikke på dødbolde. Han er på vej til at få en oplevelse, som han endnu ikke har fået. Jeg vil ikke sige, at jeg ikke gerne ville have ham i Real Madrid. Desuden tror jeg, at Ramos kunne blive en af verdens bedste centrale forsvarsspillere.

Hvordan bør Real Madrid forstærke sig?
Jeg vil gerne have tre eller fire defensive spillere, men samtidig at vi forbedrer offensiven.

Køber man Di María?
Han er en fantastisk spiller i en mindre liga. Jeg har min tvivl om, hvorvidt han vil kunne præstere i en liga som den spanske eller italienske. Hvis de siger, at vi kan købe Di María for en fornuftig pris, vil jeg tage chancen og købe ham. Men hvis prisen er for høj, siger jeg nej, for jeg kan ikke lide, at mine klubber betaler sindssyge priser for spillerne.

Og vil du satse på Gerrard og Lampard som forstærkninger til den centrale midtbane?
Jeg kan godt lide spillere i slutningen af deres karrierer. Jeg kan godt lide at have nogle spillere på 33-34 år… Det er spillere, som du køber og ikke får penge for igen, men hvis de præsterer godt igennem to eller tre år, har de gavnet mere end skadet. Begge er store spillere, som altid giver sig alt.

Hvad kan du sige om Fabio Coentrao?
Han er en spiller, som skiller sig meget ud lige nu, men at købe Fabio Coentrao er som at købe en portugisisk Marcelo. Jeg foretrækker en anden type, selvom jeg erkender, at han er en stor spiller, som vil udvikle sig meget fremover.

Og De Rossi?
Jeg tror, at det er umuligt at købe ham, idet Roma er Totti og De Rossi. Totti slutter snart sin karriere, og Rossi er ham, der fortsætter. Han er Roma-spiller for evigt, og jeg tror, at det er umuligt at købe ham.

Hvad kan du give?
Jeg kan give det, som jeg har givet alle de klubber, hvori jeg har arbejdet: Absolut alt af mig. Jeg slider mig selv op, jeg bruger mange timer i klubben, og mit liv ved siden af fodbolden er næsten ikke noget. Mit liv er min familie og min klub. Jeg får ikke tid til at gå rundt i Madrid, spille tennis eller golf. Jeg lover total dedikation.


Guide:

Læs her, hvordan du kan få 150 kroner gratis at oddse for.

 

 

Kommentar
Søg
Kun registerede brugere kan skrive en kommentar!
Senest opdateret den Søndag, 06 Juni 2010 17:54
 

Seneste debatemner