Nuri Sahin annoncerede kort efter middag i dag, at han skifter til Real Madrid. Det gør han for et beløb på 10 mio. euro, som spilleren kunne købes fri for af en udenlandsk klub. En tysk klub kunne købe ham for blot 6 mio. euro, og idet Bayern München havde budt det, var Dortmund tvunget til at acceptere Real Madrids bud på 10 mio.
- Jeg er meget taknemlig over for Borussia, der har givet mig muligheden for at debutere i Bundesligaen, og hvor jeg altid har drømt om at spille, siden jeg var lille. Men henvendelsen fra Real Madrid er en unik mulighed, jeg ikke kan afvise, sagde Sahin ifølge Marca på pressemødet, han holdte omkring middagstid i dag.
- Jeg har ikke valgt Real Madrid for pengenes skyld, derimod fordi det er verdens største klub. Det er umuligt at sige nej til dem grundet deres sportslige projekt og historie.
- Jeg talte med Mourinho, og han overbeviste mig med det samme. Vi mødtes en dag her i Dortmund, og det tog ham ikke lang tid at overbevise mig. Han er en af de bedste trænere i verden, og jeg ønsker at arbejde med ham. Det er en udfordring.
Kommentér nyheden på ElMadrid.dk's Facebook-side her.
| < Forrige | Næste > |
|---|






