
Lass vil gerne forlade Real Madrid til sommer. Franskmanden har i løbet af sæsonen mere været udskifter end starter, idet Mourinho i de fleste opgør har foretrukket Khedira og Xabi Alonso på den centrale midtbane. Og med Nuri Sahins nylige ankomst bliver det ikke lettere for Lass at få en fast plads i startopstillingen næste sæson. Derudover har Pepe også vist sig at være et alternativ til den centrale midtbane, som han var det i Copa del Rey-finalen og i første semifinaleopgør imod Barcelona.
Mourinho foretrækker som nævnt, at Lass bliver i truppen næste sæson, da han ved, at han er en kvalitetsreserve. Men Lass måtte allerede lide tørnen at sidde på bænken under Mourinho i Chelsea, som han har gjort det i indeværende sæson. Franskmanden ønsker ikke, at det sker for tredje gang.
Lass' manglende faste spilletid har set ham miste sin plads på det franske landshold, men han ved, at den franske landstræner, Laurent Blanc, regner med ham, såfremt han får fast spilletid på klubplan. Lass ønsker ikke miste næste års EM-slutrunde, så han leder efter en vej væk fra Madrid, som han allerede gjorde det i vinterens transfervindue, hvor han indrømmede på en pressekonference, at han ville forlade klubben, hvis hans situation ikke ændrede sig. Real Madrid gjorde det klart, at de ville lade ham gå, hvis der kom et bud på 15 mio. euro, men dette skete ikke.
Manchester United, Arsenal, Liverpool, Inter og Fenerbahçe er interesserede i midtbanefighteren, hvis foretrukne destination er England og Italien.
Kommentér nyheden på ElMadrid.dk's Facebook-side her.
| < Forrige | Næste > |
|---|





