
Florentino Pérez nåede her til aftes til enighed med Massimo Moratti, efter Real Madrid-præsidenten tog sagen i egen hånd og fløj til Milano for få løst konflikten med Inter-præsidenten. Aftalen lyder på, at kongeklubben betaler 8 mio. euro for portugiseren, der bliver præsenteret på Bernabéu på mandag klokken 13:00.
Aftalen med José Mourinho har længe været kendt, men Moratti har hidtil ikke været villig til at lade sin mestertræner forlade den italienske klub. Præsidenten forlangte hans frikøbsklausul på 16 mio. euro. Et beløb, som Real Madrid ikke ville betale.
Mourinho forsøgte midlertidigt at overbevise Moratti om at lade ham gå gratis, som han havde lovet ham, hvis han vandt Champions League, som det skete. Men det løfte ville præsidenten ikke overholde. Dermed måtte Pérez altså i egen høje person drage til Milano for at få en afklaring på sagen, og det er altså nu sket.
Mourinho får en kontrakt af fire års varighed, i hvilke han vil tjene 10 mio. euro årligt. Real Madrid har bekræftet ansættelsen af Mourinho på deres officielle hjemmeside.
Kommentér nyheden på ElMadrid.dk's Facebook-side her.
| < Forrige | Næste > |
|---|






