ElMadrid.dk

Værktøjer
A+ R A- wide normal
  • Skip to content
ElMadrid.dk » Forside » Nyheder » Rygter » Dette er Mourinhos transferplan
  • Kontakt
  • Annoncering
  • Forside
  • Nyhedsarkiv
  • Truppen
  • Kampprogram
    • La Liga
    • Champions League
    • Copa del Rey
  • Debat
  • Hymner
  • Videosektion
  • Billedgalleri

Dette er Mourinhos transferplan

Lørdag, 29 Maj 2010 14:00 29. maj 2010
Email Udskriv PDF

 

José Mourinho bliver præsenteret som ny Real Madrid-træner på mandag, og portugiseren har bedyret, at han derefter vil arbejde en uges tid, før han tager på ferie. Her er Mourinhos påståede transferplan.

Hvordan bliver José Mourinhos Real Madrid? Dette spørgsmål stiller alle Real Madrid-fans sig selv for tiden med ankomsten af en af verdens bedste trænere. At sige at Mourinho hovedsagligt er en defensiv træner, er mangel på viden. Han er en strateg ud over alle grænser. Da Mourinho plantede et fly (Mou rettede en journalist, da denne spurgte, hvorfor han plantede en bus i Barcelona i Inters semifinaleopgør - "Ikke en bus, men et fly", svarede Mourinho), var det fordi, at situationen krævede det. Da han spillede defensivt i Champions League-finalen, var det fordi, at situationen krævede det. "Ellers havde vi tabt. Finaler skal vindes, ikke spilles", lød Mourinhos svar.

Mourinho har i diverse interviews udtalt sig ærligt omkring diverse spillere, og derfor mener spansk presse, at han er 'som en åben bog', når det gælder hans transferønsker.

Mourinhos backs bliver afgørende.
Mourinho kan godt lide backs med stort løbepensum, og derfor er interessen i Maicon og Kolarov ikke underlig. De to spillere er nemlig specialister i at forsvare og angribe. Trænerens ønske er at købe de to spillere og placere Sergio Ramos centralt ved siden af Pepé. "Han kan blive en af verdens bedste midterforsvarer", har Mourinho sagt om Ramos. Manchester Citys pludselige indblanden kan dog ødelægge den plan, idet englænderne har budt et beløb, som Real Madrid ikke er villige til at matche. Såfremt det er umuligt at hente Maicon, vil Mourinho hente Benficas David Luiz eller Nemanja Vidic og dermed bibeholde Ramos på højrebacken.  

Den centrale midtbane.
Xabi Alonso skal utvivlsomt have en makker i maskinrummet. Spanieren kan nemlig ikke lukke alle hullerne selv. Mourinho kan godt lide Javi Martínez og Daniele de Rossi, men Florentino Pérez udtalte forleden, at han ikke regnede med, at man hentede den spanske landsholdsspiller, og Romas præsident afviser at sælge De Rossi, der dog har udtalt sig positivt om et skifte til Real Madrid. I stedet bringes et navn som Steven Gerrard på banen.

Fløjspillere.
Mourinhos Real Madrid skal minde om 'hans' Chelsea-hold i dette aspekt. Portugiseren vil spille med fløjspillere for at åbne spillet og derved få mere plads i offensiven. Pellegrini spillede ikke med faste fløjspillere, og det blev ofte kritiseret i pressen. For at realisere dette mangler Real Madrid en fløjspiller, og her er navne som Jesús Navas, Ángel di María og David Silva i spil. Mourinho har sagt i et interview med AS, at han gerne vil have Di María, hvis han kan fås til en fornuftig pris og altså ikke de 35 mio. euro, som Benfica forlanger på nuværende tidspunkt.
Til at åbne spillet får Cristiano Ronaldo og Kaká naturligvis også hovedroller. Cristiano skal hjælpe med dette fra kanten, og Kaká skal agere som Sneijder gør i Inter. Higuaín bliver holdets 9'er.

ElMadrid.dk følger med i transferspekulationerne hen over sommeren...


Kommentér nyheden på ElMadrid.dk's Facebook-side her.


Guide:

Læs her, hvordan du kan få 150 kroner gratis at oddse for.

 

 

< Forrige   Næste >

ElMadrid.dk © 2009-2011 -