| Overblik: Disse spillere vil Real Madrid have (opd.) |
|
|
|
| Fredag, 16 Juli 2010 23:00 | |||
|
![]() ElMadrid.dk giver dig et overblik over, hvem José Mourinho har i sinde at forstærke sin trup med, efter han allerede har hentet Ángel di María og Pedro León. Sergio Canales er også ny mand i Real Madrid-truppen, men spanieren blev købt i januar - inden Mourinho overtog roret. Efter tre offensive forstærkninger og den snarlige midtbaneforstærkning med Stuttgarts Sami Khedira er Real Madrids fokus nu rettet mod defensive forstærkninger. Mourinho anser det som værende livsnødvendigt at forstærke defensiven. Portugiserens største ønske er fortsat Inters højreback, Maicon, hvilket det har været siden dag 1. Forhandlingerne med Inter er dog gået i stå, fordi italienerne forlanger 35 mio. euro for den brasilianske klasseback. På nuværende tidspunkt er Real Madrid ikke villige til at betale det beløb, selvom Mourinho anser Maicon som en nøglespiller i sit projekt. Ifølge AS vil Maicon gøre det klart for Inter, når han vender tilbage fra sin ferie, at han ønsker at skifte til Real Madrid. Derfor er sidste kapitel i denne sag med sikkerhed ikke skrevet endnu. Såfremt man dog ikke kan nå til enighed om Maicon, vil Mourinho lade Sergio Ramos blive på højrebacken, og i stedet vil han købe en central forsvarsspiller eller en venstreback. David Luiz og Bruno Alves, der spiller i henholdsvis Benfica og Porto, ligner de foretrukne spillere, hvis det centrale forsvar skal forstærkes. Efter Ángel di Marías skifte fra Benfica til Real Madrid har Benficas præsident været ude at sige, at der ikke vil blive solgt flere nøglespillere, og derfor ser det svært ud at lokke David Luiz samme vej som Di María. Luiz' agent har dog sagt, at hans klient ikke vil misse muligheden for at spille i Real Madrid, såfremt muligheden opstår. Bruno Alves, hvis agent er Jorge Mendes, der også er agent for Mourinho, Cristiano Ronaldo, Pepé og Di María, var tæt på at skifte til Real Madrid i januar i år, efter Pepé blev langtidsskadet. Bruno Alves er klar til at skifte, hvis han får muligheden.På venstrebacken er det navne som Patrice Evra og Ashley Cole, der er oppe at vende. Begge handler ser dog svære ud, da hverken Manchester United eller Chelsea vil lade deres stjernespillere gå billigt. Ifølge engelske medier forlanger Chelsea 36 mio. euro for Ashley Cole, hvilket Real Madrid ikke vil betale for den 30-årige engelske landsholdsback. Ifølge de seneste rygter fra spanske medier er Real Madrid også interesserede i at hente Werder Bremens Özil. Det kræver dog, at Rafael Van der Vaart forlader kongeklubben. Samtidig forlanger Mourinho en erstatning for Raúl, såfremt kongesønnen forlader Madrid. Bayern Münchens Mario Gomez nævnes som en mulighed. ElMadrid.dk følger naturligvis udviklingen...
|
|||
| Senest opdateret den Lørdag, 17 Juli 2010 12:22 |
Næste kamp
|
|
Seneste nyheder
- Zidane: Mourinho var, hvad Real Madrid manglede - 06.09.10
- Josè Mourinho starter inde med 17-årig angriber - 06.09.10
- Dagens Marca-forside: Mål: Ronaldos højre ankel - 01.09.10
- Mourinho: Jeg er ikke Harry Potter - 01.09.10
- Officielt: Van der Vaart til Premier League - 01.09.10
- Officielt: Drenthe forlader Real Madrid på lejeaftale - 31.08.10
- Mourinhos kommentarer efter skuffende ligadebut - 30.08.10
- Artikler: Real Madrids nye stjerner - 29.08.10
- Real Madrid med et sidste køb? - 28.08.10
- Optakt: Mallorca - Real Madrid - 28.08.10
- Mourinho: Laudrup får det svært - 28.08.10
- Real Madrids Champions League-kampprogram - 26.08.10
- Mourinho: Ikke tid til at græde - 26.08.10
- Mourinho gav Benzema opsang: Du sover! - 23.08.10
- Gago: Nogle skal væk - men ikke mig - 21.08.10




