Marca skriver i dag, at Real Madrid har opgivet at hente Inters Maicon.
I tirsdags sendte Real Madrid følgende meddelelse til Inter: "Vi er villige til at betale 22 mio. euro for Maicon. Enten tager I dem, ellers lader I være".
Efterfølgende har Inter meddelt Real Madrid, at prisen ikke bliver lavere end 28 mio. euro. Derfor har Real Madrid trukket følehornene til sig igen, og nu går Real Madrid i stedet målrettet efter en central forsvarsspiller. De navne, som Real Madrid arbejder med, er Thiago Silva, David Luiz, Ricardo Carvalho Nemanja Vidic og Bruno Alves. Førstnævnte har selv været ude at sige, at han gerne vil blive i AC Milan, og derfor virker det højst usandsynligt, at det bliver brasilianeren, Real Madrid henter.
ElMadrid.dk følger Real Madrids jagt på forstærkninger tæt.
| < Forrige | Næste > |
|---|






