ElMadrid.dk

Værktøjer
A+ R A- wide normal
  • Skip to content
ElMadrid.dk » Forside » Nyheder » Speciel » 'El Mou Team' er det tredjemest scorende Real Madrid-hold i historien
  • Kontakt
  • Annoncering
  • Forside
  • Nyhedsarkiv
  • Truppen
  • Kampprogram
    • La Liga
    • Champions League
    • Copa del Rey
  • Hymner
  • Videosektion
  • Billedgalleri

'El Mou Team' er det tredjemest scorende Real Madrid-hold i historien

Lørdag, 21 Maj 2011 15:08 21. maj 2011
Email Udskriv PDF

 

Kun to gange tidligere i historien har et Real Madrid-hold formået at score flere mål i en sæson end det nuværende. Med fire mål i denne sæsons sidste ligakamp kan Real Madrid nå op på en delt andenplads.

Real Madrid har scoret imponerende 140 mål i denne sæson på trods af, at José Mourinho er blevet kritiseret for at spille defensivt. For at sætte det i relief har et Real Madrid-hold kun scoret flere mål i en sæson ved to tidligere lejligheder. I sæsonen 2002-03 - med Ronaldo og Raúl i front - scorede Real Madrid 144 mål i alt fordelt på La Liga, Copa del Rey, Champions League og VM for klubhold. Rekorden daterer sig helt tilbage til 1959-60, hvor Real Madrid scorede 158 mål - et vanvittigt gennemsnit på 3,4 mål per kamp! Ferenc Puskas scorede 49 mål, Di Stéfano 23 mål, Gento 19 mål og Pepillo 20 mål m.m.

I denne sæson har Cristiano Ronaldo scoret 51 mål (officielt), mens Benzema (24 mål), Higuaín (13 mål), Özil (10 mål) og Di María (9 mål) følger efter. Ronaldo skal blot score en enkelt gang i aftenens kamp for at nå 39 ligascoringer, hvilket vil se ham passere Hugo Sánchez og Zarra på listen over de mest scorende spillere i en enkelt sæson i La Liga. Hvis Ronaldo og Co. scorer fem mål, overhaler Real Madrid holdet fra 2002-03 på listen over de mest scorende Real Madrid-hold i en sæson. Real Madrid tager imod bundproppen Almería i aften, som allerede nu er rykket ud af den bedste spanske række.

 

Kommentér nyheden på ElMadrid.dk's Facebook-side her.



 

Næste >

ElMadrid.dk © 2009-2011 -