
Ifølge AS er José Mourinho opsat på at hente Benficas fløjstjerne, Ángel di María, til Real Madrid.
Som ElMadrid.dk skrev i går, vil José Mourinho have en fløjspiller til Real Madrid, og AS skriver i dag, at Mourinhos foretrukne er Benfica-spilleren Ángel di María. Dette skulle træneren nemlig have fortalt Real Madrids sportslige ledelse i deres seneste samtaler. Real Madrid mener dog, at Benficas prisskilt på 35 mio. euro på spilleren er for meget af det gode, selvom det er fem mio. mindre end den pris, som den portugisiske klub først forlangte for stjernen. Real Madrid mener, at 30 mio. euro er mere end rigeligt, og hvis Benfica ikke mener, at det er tilstrækkeligt, vil man søge andre alternativer.
Benficas præsident, Vieria, forsvarer den høje pris med, at der er adskillige interesserede i Di María, blandt disse Manchester United og Chelsea, men faktum er, at ingen af disse har budt mere end 30 mio. euro. Benfica betalte i 2007 seks mio. euro til Rosario Central for den unge fodboldspiller, og et år senere betalte de yderligere to mio. for at eje spilleren hundrede procent.
Mourinho mener, at Di María ville være en fantastisk anskaffelse, fordi fodboldspilleren er 22 år og besidder et kæmpe talent. Desuden er han fascineret af hans attitude og fightervilje. "Hans karakter vil komme os til gode, for han er en vinder", skulle Mourinho have sagt til Jorge Valdano.
Se en video med Ángel di María her.
Kommentér nyheden på ElMadrid.dk's Facebook-side her.
Benyt disse anbefalelsesværdige bonusser:
| < Forrige | Næste > |
|---|






