ElMadrid.dk

Værktøjer
A+ R A- wide normal
  • Skip to content
ElMadrid.dk » Forside » Nyheder » Speciel » José Mourinhos første træningsdag...
  • Kontakt
  • Annoncering
  • Forside
  • Nyhedsarkiv
  • Truppen
  • Kampprogram
    • La Liga
    • Champions League
    • Copa del Rey
  • Debat
  • Hymner
  • Videosektion
  • Billedgalleri

José Mourinhos første træningsdag...

Lørdag, 17 Juli 2010 00:11 16. juli 2010
Email Udskriv PDF

 

Fredag gik det for alvor i gang for de Real Madrid-spillere, som stod til rådighed for Real Madrids nye træner. Det var nemlig dagen, hvor José Mourinho havde sin første rigtige træningsdag med to træningssessioner som Real Madrid-træner.

Klokken 9:30 var José Mourinhos første træning programsat, men portugiseren var allerede ude på træningsbanen klokken 9.10 iført sin træningstrøje med initialerne J. M. på brystet. Ti minutter senere stod de atten spillere klar til at træne. Ti spillere fra førsteholdet og otte spillere fra Castilla-holdet. Denne træning kunne overværes af pressen, og ifølge AS var Mourinho yderst snaksaglig og deltagende, idet han korrigerede fejl og lagde mærke til enhver lille detalje.

Klokken 17.30 var der nitten spillere til stede under dagens anden træningssession. Pedro León deltog nemlig i træningen, selvom han blev præsenteret som ny Real Madrid-spiller få timer forinden. Denne træningssession var lukket for alle, inklusiv pressen.

De spillere, som deltog i begge træningssessioner, var:

Royston Drenthe, Marcelo, Fernando Gago, Jerzy Dudek, Antonio Adán, Esteban Granero, Karim Benzemá, Mahamadou Diarrá, Ezequiel Garay, Lassana Diarrá, Nacho Fernández, Daniel Carvajal, Francisco Rico, Marcos Tébar, Álex Fernández, Álvaro Morata, Cherysev og José Luis Mato "Joselu".

De spillere, der deltog ved VM i Sydafrika, slutter sig først til truppen senere på sommeren. Sergio Canales er sammen med det spanske U/19-landshold, mens Raúl og Guti har fået forlænget deres ferie, så de kan overveje deres fremtid. Spanske medier regner det for sikkert, at begge spillere er fortid i Real Madrid. Førstnævnte forventes at skifte til Schalke 04, mens sidstnævnte forventes at skifte til Besiktas.


Kommentér nyheden på ElMadrid.dk's Facebook-side her.



 

 

< Forrige   Næste >

ElMadrid.dk © 2009-2011 -