
Real Madrids kommende Champions League-modstandere blev fundet ved en lodtrækning i Monaco i aftes. Champions League-aspiranterne skal krydse klinger med AC Milan, Ajax og Auxerre.
José Mourinhos tropper debuterer i Champions League den 15. september, når hollandske Ajax, der er vendt tilbage til det forjættede land, Champions League, efter fem års fravær, gæster Estadio Santiago Bernabéu. Derefter går turen til Frankrig, hvor Auxerre venter, før Real Madrid spiller to kampe imod en gammel kending, italienske AC Milan. Gruppespillet afsluttes med en hjemmekamp imod Auxerre.
Du kan se kampprogrammet og datoerne ved at klikke i højre side under "Relaterede nyheder".
Kommentér nyheden på ElMadrid.dk's Facebook-side her.
| < Forrige | Næste > |
|---|






