- Vi har arbejdet fra første dag af. Der er ting, som allerede er automatiserede, og det tillader os at fokusere på andre ting. Vi forbedrer os i nogle aspekter, naturligvis er den individuelle kvalitet til tjeneste for holdet, men som hold er vi bedre.
- Modstanderen i dag var åbenlyst ikke på et højt niveau, men man kan spille godt, og det gjorde vi. Vi spillede godt fra start til slut.
Nuri Sahin er endnu ikke kommet sig helt over sin knæskade, selvom han angiveligt var klar til kampen imod Leicester. Og det er noget, der bekymrer Mourinho.
- Jeg ved ikke, om vi tager chancen eller ej med Sahin. Han arbejder meget med musklerne for at forbedre stabiliteten. Sidste år kom han sig over et problem med ledbåndet i det andet knæ, og han er en dreng, som vi skal arbejde meget med i styrkerummet, og især hvad angår hans led. Vi har ti til femten dage tilbage, før ligaen begynder, og vi vil ikke risikere noget. Vi har en smal trup, og vi kan ikke tillade os at risikere noget. Derfor tog jeg Ramos ud, fordi hans rygproblemer vendte tilbage. Måske får han (Sahin, red.) nogle minutter på lørdag, så han får sin debut, men jeg er ikke sikker.
- Det, der er vigtigt for os, er kontinuitet, seks sejre i seks kampe, selvom det vigtigste er at træne godt. I går og inden i går trænede vi hårdt, og det kunne man se i kampen i dag. Resultaterne bekymrer mig ikke særlig meget, undtagen hvis vi havde tabt alle seks, men Real Madrid har altid deres prestige at spille om, og vi spillede en god kamp.


