José Mourinhos Real Madrid vinder altid i La Liga, når holdet bringer sig foran. Siden portugiseren kom til Madrid, har holdet vundet 30 kampe efter at have taget føringen i kampen. Ikke én eneste gang er det blevet til et pointtab, efter Los Blancos har scoret kampens første mål.
Hvis Real Madrid scorer kampens første mål, er der tre point på vej ind på madrilenernes konto. Sidste sæson bragte Real Madrid sig foran i 27 ligakampe, mens det i denne sæson er sket ved tre tilfælde, og samtlige gange har Real Madrid vundet.
I Champions League har Real Madrid vundet 10 gange på denne måde, selvom der er to undtagelser, som stammer fra sidste sæson imod AC Milan og Lyon. I returkampen på San Siro bragte Gonzalo Higuaín madrilenerne foran før pausen, men kampen endte 2-2. Da Real Madrid tog til Frankrig for at møde Lyon, var det Benzema, der scorede kampens første mål. Kampen endte 1-1. Disse er det eneste to opgør, hvori Real Madrid har smidt point efter at have været foran.


