José Mourinho sagde følgende på den efterfølgende pressekonference:
- Vi vandt og spillede godt. Fra første minut havde jeg fornemmelsen af, at vi ville vinde kampen. Og det var vigtigt, for vi har ni point nu, hvor Lyon og Ajax har fire. Vi er stort set sikret videre avancement, og nu er det vigtigt at ende på førstepladsen, idet det i princippet giver en fordel.
- Vi har helt sikkert brug for tre point mere, for Ajax såvel som Lyon kan nå op på 13 point. Nu er presset komplet anderledes. Vores position er rigtig god, og desuden kan hvert point sikre klubben en million euro mere til klubben, og det tæller også i en kriseperiode.
- Jeg var tilfreds med kampen bortset fra de sidste femten-tyve minutter. Men det er normalt, fordi folk tager det roligt og blive mere individualistiske. Men i resten af kampen spillede vi godt kollektivt set, vi pressede og tillod ikke Lyon noget som helst. Alt gik godt.
Mourinho startede ude med to af de seneste ugers bedste spillere, Kaká og Higuaín, men det forsvarede portugiseren.
- Nogle gange tager vi fejl, men i dag (i går, red.) var det de rigtige spillere, der startede inde imod en meget kompakt modstander, hvis kæder ligger tæt. Derfor valgte vi folk, som er gode til at spille på reduceret plads, stærkere tekniske spillere. Jeg mente, at de rigtige var Cristiano, Karim, Özil og Di María.
- Vores gruppe har et stort fransk hold, et stort hollandsk hold og kroatiske mestre. De store hold i andre grupper har været heldigere, for jeg har været nødt til at søge på internettet for at vide, hvorfra deres modstandere er. Gruppen er ikke nem, men vi gør et stort stykke arbejde, tilføjede Mourinho om gruppespillet med en skjult henvisning til Barcelona.
- Jeg ved ikke, om vi er inde i den bedste periode, siden jeg kom. For femten dage siden smed vi fem point i la Liga. Der er mange ting, jeg kan lide, og andre ting kan forbedres, men vi er inde i en positiv periode. Nu har vi et svært kampprogram. Vi skal møde Málaga, Villarreal og Real Sociedad næsten uden pause. Vi bliver nødt til at se, hvad der sker i de kampe, inden vi snakker om en stime.


