- Truppen er trist og rolig. Jeg sagde inden kampen, at vi var i balance rent emotionelt, og at vi hverken ville ændre os med en sejr eller et nederlag. Hvis du vinder, er du glad, hvis du taber, er du ikke glad. Men vi er i balance og står lige. Vi har en kamp tilbage at spille, og hvis vi ikke taber, ligger vi nummer et ved jul. Hvis vi får point i Sevilla, fører vi ligaen, sagde Mourinho ifølge Realmadrid.com.
Mourinhos analyse af nederlaget var baseret på begreber inden for held:
- Det var en konsekvens af, hvad fodbold er; et spil, hvor detaljerne gør forskellen. Held er en stor del af denne sport. Da der stod 1-1, kunne vi have ført 2-0, idet Cristiano, grundet den fantastiske spiller han er, under normale omstændigheder ville have sat den ind. Og så ville det have været noget andet. Første halvleg var lige. I anden halvleg får de et mål, som er rent held og intet andet. Det er hverken talent eller en fejl. Efterfølgende burde der stå 2-2, men bolden er ikke inde, selvom det ser sådan ud. De havde derefter det psykologiske overtag ved at være ved at vinde, og så kunne de røre bolden, som de så godt kan lide. Og så scorer de 1-3-målet, en konsekvens af at være rolige. Men vi kunne have reduceret til 2-3 i en aktion, hvor fortjenesten ikke var målmandens, det er rent held. Uden at ville tage meritten fra nogen, så gjorde heldet forskellen.
Portugiseren valgte at stille op med to centrale midtbanespillere i stedet for trioen med Khedira, Lass og Xabi Alonso, og det forklarede han sådan her:
- Det skyldtes, at vi spillede hjemme, at vi ville vinde, være offensive. Jeg forventede, at Özil ville spille rigtig godt, når vi nu spillede på hjemmebane.
Mourinho overlod pressekonferencen inden kampen til Aitor Karanka, men det kunne han ikke drømme om efter et nederlag.
- Jeg kommer, fordi mit hold har tabt, og du ønsker ikke, at en af mine assistenter kommer, hvis vi taber… Hvis man vinder, er man ikke nødt til at repræsentere klubben. Men efter et nederlag er det umuligt, at det ikke er mig, der taler.
Det, Mourinho var mest utilfreds med i kampen, var en bestemt situation. Nemlig situationen, der førte til det udlignende mål.
- Jeg kunne ikke lide det første mål, for det lignede andre mål, vi har lukket ind imod Barcelona. Jeg bryder mig ikke om, at en af mine spillere på midtbanen, i en 50-50-situation, i en kamp om bolden, trækker benet til sig og tillader et af deres typiske angreb. Bolden skulle være blevet der. Jeg forstår, at spillerne er bange for disse situationer, for historien siger, at du kan ende med et kort imod denne modstander. Men bolden skulle have været vundet, men det gjorde vi ikke, og så blev en kontrasituation skabt. I en kamp, hvor du fører 1-0, sker sådan noget ikke, hvis du har den mentale aggresivitet til at vinde den bold. Det satte os meget tilbage.
- De har vundet flere kampe end os, men kampen, som vi vandt over dem, var en finale, og en finale er mere værd en kampe som denne, for turneringen fortsætter, den bliver ikke afgjort i en kamp alene. Hvis jeg skal vælge en kamp, som jeg vil vinde, vil jeg vælge denne, for den gav en titel. Men de har vundet flere kampe end os, og de har været stærkere.
Til sidst talte træneren om sit møde med Tito Vilanova, som han prikkede i øjet i Super Cup-kampen på Camp Nou, og som for nylig har været igennem en operation.
- Jeg ønskede ham god bedring, som jeg gør til alle, der har helbredsproblemer. Alt er i orden, og det glæder mig.


