Truppen vendte i går tilbage til Valdebebas efter juleferien. Ricardo Carvalho er kommet sig oven på sin knæskade, og det betyder, at Sergio Ramos nu er den eneste spiller på skadeslisten. Det er positivt nyt, for Mourinho får brug for alle sine spillere i januar, hvor der kampprogrammet bliver tætpakket.
2012’s første kamp bliver imod Málaga i Copa del Rey. Den 3. januar tager kongeklubben imod andalusierne, og returkampen spilles den 10. januar. Real Madrid skal desuden spille de to sidste spillerunder i den første halvdel af la Liga. Først imod Granada på Santiago Bernabéu den 7. januar, og en uge senere imod Mallorca på udebane. Copa del Rey-kampene spilles klokken 22:00, mens de to la Liga-kampe spilles klokken 20:00.
Hvis Real Madrid går videre til kvartfinalen i pokalturneringen, venter der yderligere to pokalkampe i januar, og her bliver modstanderen enten FC Barcelona eller Osasuna.


