José Mourinho rygtes jævnligt væk fra Real Madrid, men portugiseren skulle angiveligt have sagt til Roberto Carlos, at han bliver i Madrid.
Roberto Carlos tilbragte nogle dage i Madrid i sidste uge, eftersom han skulle udføre æressparket umiddelbart inden kampen imod Levante i weekenden. Brasilianeren udnyttede lejligheden til at snakke med José Mourinho og nogle af Real Madrids spillere, og nu afslører legenden, at Mourinho har til sinde at blive i Madrid.
- Han har sagt til mig, at han har en kontrakt, og at han bliver. Jeg sagde til ham, at hvis han skifter mening, er der et hold, Anzhi, som står klar til at modtage ham med åbne arme. Han er verdens bedste træner, sagde Roberto Carlos til Canal Plus.


