Ronaldo har med 86 mål på to sæsoner overtaget 20. pladsen over de mest scorende spillere i Real Madrids historie. Øverst på listen figurerer Raúl González Blanco (323 mål), Alfredo di Stéfano (304 mål) og Carlos Santillana (288 mål).
Portugiseren har et imponerende gennemsnit på 43 mål per sæson, mens Raúls og Di Stéfanos til sammenligning ligger på henholdsvis 20 og 23 mål per sæson i alle turneringer. Raúl scorede sine mål igennem 16 sæsoner, mens Di Stéfano spillede 13 sæsoner for at nå sine 304 mål.
Ronaldos næste udfordring bliver at runde de 100 mål, hvilket han formodes at gøre med lethed i næste sæson. Når han gør det, overhaler han Luis Molowny og Fernando Morientes. Hvis han scorer 44 mål, overhaler han endda legenden Míchel, som nåede op på 129 scoringer i Real Madrid-trøjen.
Overhaler Ronaldo Míchels 129 scoringer næste sæson?
DE MEST SCORENDE SPILLERE I REAL MADRIDS HISTORIE:
Raúl: 323
Di Stéfano: 304
Santillana: 288
Puskas: 238
Hugo Sánchez: 208
Gento: 178
Pirri: 172
Butragueño: 170
Amancio: 154
Michel: 129
Hierro: 127
Juanito: 121
Pahiño: 121
Ronaldo: 104
Zamorano: 101
Morientes: 100
Molowny: 100
Barinaga: 93
Pruden: 87
Cristiano Ronaldo: 86


