Lens' præsident, Gervais Martel, bekræftede denne onsdag, at Raphael Varane er tæt på at skifte til Real Madrid.
- Det er ikke bekræftet officielt med Real Madrid, men handlen er godt på vej, og vi håber, at den bliver lukket i løbet af i dag, sagde Lens' præsident ifølge Marca i forbindelse med en træningssession i dag.
- Der er ikke nogen problemer. Nogle tror, at Raphael ikke kommer til at spille meget i Real Madrid. Men jeg kan sige til jer (til journalisterne), at han ikke tager dertil for at male omklædningsrummene. Han er en meget intelligent spiller, det ved alle.
- Jeg vil gerne understrege, hvor exceptionel Zidanes rolle som mellemmand har været i dette anliggende.
Real Madrid forventes at betale 10 mio. euro for den blot 18-årige forsvarsspiller.


