Raphael Varane kan nu kalde sig officiel Real Madrid-spiller, efter han i går underskrev en seksårig kontrakt med Real Madrid. Marca mener, at Varane er det største forsvarstalent i Europa og sammenligner ham med legenden Fernando Hierro.
Real Madrid har hentet Lens' 18-årige forsvarsspiller, Raphael Varane, til klubben. Spilleren ankom til Spaniens hovedstad i går omkring middagstid og drog derefter til Hospital Sanitas-La Moraleja, hvor han uden problemer klarede det obligatoriske lægetjek.
Derefter tog Varane til Santiago Bernabéu, hvor han under tilstedeværelsen af blandt andet Florentino Pérez underskrev sin seksårige aftale med Real Madrid.
Til sidst fik spilleren lejlighed til at se på nogle af Real Madrids vigtigste pokaler på stadionets museum, blandt andet klubbens ni Champions League-trofæer, og franskmanden var imponeret over, hvad han så.
Se billeder af Varanes første dag som Real Madrid-spiller her.


