breaking news

Keylor Navas om straffesparksredning: Gud hjalp mig

5. oktober 2015 | af René Bresson
Keylor Navas om straffesparksredning: Gud hjalp mig
Pressen
0

Keylor Navas snuppede sit andet straffespark i denne sæson, da costaricaneren reddede Griezmanns forsøg fra ellevemeterpletten i gårsdagens el derbi-kamp imod Atlético Madrid. Efter kampen udtalte han sig til pressen.

– Vi ville gerne vinde, og det lå vi også til at gøre. En uafgjort er ikke det, vi ønskede os, men det er et point mere, og det skal vi sætte pris på og fortsætte. Vi begik en fejl, og i disse kampe betaler man dyrt for fejl. Vi forsøgte at spille, mens de stillede sig tilbage og ventede på fejlen. Det er svært at bryde igennem et hold, der lukker sig sammen, men man forsøger, sagde Keylor ifølge Realmadrid.com.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi skal være klar over, at vi spillede en god kamp og ikke kun tænke på, hvad der var mindre godt. Det er noget, vi skal se igennem og rette på, men vi gør det godt. Holdet spillede godt, selvom det ikke var kønt. Men det er svært imod en dygtig modstander, der forsvarer sig godt og stiller sig tilbage.

– Det, der skete i sommer, er fortid. Jeg lever i nuet. Jeg ønskede at starte inde, og jeg nyder det meget. Forhåbentligt kan vi nå til slutningen af året med de point, vi gerne vil have for at nå vores mål, hvilket er at vinde la Liga.

Keylor Navas om sin straffesparksredning

– Det er noget, man studerer og træner. Gud er med mig, og han hjalp mig med at tage beslutningen og redde straffesparket. Man skal altid være klar til at hjælp holdet. Det var en svær bold, men heldigvis fik jeg den reddet.

Del nyheden med dine venner:

Læs også:

De Gea-fadæsen: Keylor Navas får undskyldning og lønforhøjelse
Keylor Navas og Danilo har fået deres domme
Navas spillede med smerter for at være Reals nummer 1

Comments are closed.