breaking news

Kovacic har fundet sin plads i Real Madrid

30. januar 2017 | af René Bresson
Kovacic har fundet sin plads i Real Madrid
Indsigt
0

Mateo Kovacic har endelig fundet sin plads i Real Madrid efter en svær første sæson i det spanske.

Mateo Kovacic stod for den første scoring, da Real Madrid i aftes besejrede Real Sociedad med 3-0 hjemme på Santiago Bernabéu, og set over hele kampen var han samtidig hjemmeholdets bedste spiller. Kroaten ser ud til endelig at have fundet sin plads i Real Madrid efter en svær første sæson. I denne sæson har han både vundet Zidanes tillid og spillet sig ind i Madrid-fansenes hjerter. I sommer var han ellers på vej væk fra klubben, men Kovacic valgte at indlede opstartssæsonen før tid, fordi han ønskede at blive og kæmpe for sin plads i truppen. I denne sæson har han ifølge AS spillet 1.488 minutter fordelt på 23 kampe, hvilket er mere, end hvad han spillede i hele sidste sæson, hvor han deltog i 1.414 minutter i 34 kampe.

Kovacic trådte til, da Casemiro blev skadet
Kovacic indledte sæsonen med at starte inde i den europæiske Super Cup imod Sevilla og i La Ligas første kamp imod Real Sociedad. I 4. spillerunde blev Casemiro skadet i en ligakamp imod Espanyol, og det åbnede dørene op for Kovacic på et kritisk tidspunkt for holdet, der både havde afgørende kampe i Champions League og La Liga, hvor de blandt andet skulle op imod Atlético Madrid og FC Barcelona. Ud af de otte spillerunder, hvor Casemiro var skadet, startede Kovacic inde i syv. Især huskes hans fremragende kamp på Camp Nou, hvor han udgjorde en midtbaneduo med landsmanden Luka Modric.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kun Kroos har spillet flere minutter i La Liga på midtbanen
I La Liga har Kovacic hidtil spillet flere minutter end Modric, der har spillet 868 minutter (Kovacic har spillet 1.020) og Casemiro (623 minutter). Kun Kroos har spillet flere minutter end ham på den centrale midtbane i den hjemlige turnering. Ingen af hans andre konkurrenter, James, Isco og Asensio, har spillet flere minutter i den indeværende sæson, end heller ikke Lucas Vázquez, der har spillet 712 minutter i La Liga.

Kovacic er blevet Zidanes foretrukne løsning, når Modric, Kroos eller Casemiro er ude af stand til at spille, og hans indsats imponerer.

Seneste nyt:

Analyse: Hvorfor er Real Madrid ikke længere verdens rigeste klub?

Toni Kroos assisterer mere end nogen anden i La Liga

De 4 syndere i Real Madrid efter Copa del Rey-elimineringen: Karim Benzema

De 4 syndere i Real Madrid efter Copa del Rey-elimineringen: Danilo

De 4 syndere i Real Madrid efter Copa del Rey-elimineringen: Fabio Coentrao

De 4 syndere i Real Madrid efter Copa del Rey-elimineringen: Zinedine Zidane

Colombiansk medie: James Rodríguez ude med ny skade

Del nyheden med dine venner:

Comments are closed.