breaking news

Mbappé kommer kun til Real Madrid, hvis Bale bliver solgt

4. august 2017 | af René Bresson
Mbappé kommer kun til Real Madrid, hvis Bale bliver solgt
Transfermarkedet
0

For et par uger siden forlød det, at Real Madrid var nået til enighed om en aftale med Monaco om Kylian Mbappé, der ville sende stortalentet til Madrid for en samlet sum af 180 mio. euro (160 mio. euro plus 20 mio. euro i præstationsbetingede klausuler). Mbappé er dog fortsat Monaco-spiller den dag i dag. Nu afslører Marca, hvorfor der ikke er sket noget endnu – der er to grunde.

I midten af juli mødtes Florentino Pérez og José Ángel Sánchez med Monacos russiske præsident og vicepræsident Dmitri Rybolovlev og Vadim Vasilyev for at forhandle en aftale på plads om Kylian Mbappé. Russeren gik ind til forhandlingerne med en forventning om at nå op på en samlet transfersum på 190 mio. euro, hvilket ikke lå langt væk fra de cifre, som spanierne havde i tankerne. Parterne nåede angiveligt frem til en pris i omegnen af 150-160 mio. euro plus 20-30 mio. i diverse klausuler. De specifikke detaljer aftaltes man at få på plads på et senere møde.

FØRSTE GRUND: MONACO VIL HAVE MERE
Da det pludseligt rygtedes, at Monacos ærkerivaler fra Paris Saint-Germain ville betale Neymars frikøbsklausul på 222 mio. euro, ændrede Monacos ejere pludseligt mening og krævede et højere beløb, således at det samlede beløb ville forbipassere de 180 mio. euro. Eksempelvis kræver Monaco angiveligt, at Real Madrid betaler den franske klub 25 mio. euro, såfremt Mbappé ender med at vinde Ballon d’Or, hvilket Real Madrid ikke vil gå med til.

ANDEN GRUND: ZIDANE VIL IKKE HAVE ALLE FIRE
Prisen er én ting. Den primære grund til, at Real Madrid ikke har fået lukket handlen endnu er dog en helt anden. Florentino og José Ángel Sánchez mødtes med Zinedine Zidane i Los Angeles, og her gjorde franskmanden det meget klart over for ledelsen, at han ikke vil have både Cristiano, Bale, Benzema og Mbappé i sin trup på samme tid. Dette på trods af, at han har mistet Álvaro Morata. Zidane frygter, at det ville skabe problemer i truppen, hvis han skulle fordele spilletiden ligeligt mellem de fire offensive stjerner. Desuden ville det gå ud over spillere som Asensio og Isco, der begge er udset til at få en vigtig rolle i den kommende sæson. Zidane er overbevist om, at det er afgørende for holdets succes, at der er en god atmosfære i truppen – derfor forlod James Rodríguez klubben.

Artiklen fortsætter under annoncen

Zidane gav allerede udtryk for sin holdning over for Florentino før Champions League-finalen i Cardiff, da de mødtes for at planlægge den kommende sæson: Hvis klubben vil hente Mbappé, skal Bale, Benzema eller Cristiano forlade Madrid. I dette henseende er Gareth Bale den spiller, hvis afgang virker mest oplagt.

BALE TIL MANCHESTER UNITED?
Real Madrid kræver cirka 100 mio. euro for deres walisiske stjernespiller, der er en populær herre i Premier League, hvor han blev kåret til årets spiller to år i træk, før han skiftede til Real Madrid. José Mourinhos Manchester United er den klub, der har vist mest interesse for at købe spilleren, selvom Chelsea også skulle være interesserede. I forbindelse med Real Madrids træningskamp imod Manchester United i USA blev Mourinho fanget af kameraerne, da han hilste på Bale, som han sagde følgende ord til: “Jeg kan ikke købe dig, når du ikke siger noget”.

Bale har i sin tid i Real Madrid vist prøver på sin enorme kvalitet, men hans mange skader har forhindret ham i at præstere på et højt niveau over en længere periode i de fire år, han har spillet i klubben. Bale forlængede sin kontrakt med Real Madrid sidste år frem til 2022, men waliseren skulle ifølge Marca ikke være helt afvisende over for en tilbagevenden til England.

Ifølge den spanske sportsavis er det først, når det lykkes madrilenerne at sælge Bale, at man vil lukke Mbappé-handlen definitivt. Imens afventer hovedpersonen situationen i det franske…

Del nyheden med dine venner:

Comments are closed.